Kort før et stort FN-klimatopmøde i De Forenede Arabiske Emirater bliver det igen understreget, at der er brug for langt mere klimahandling.

Verdens nuværende klimaplaner er slet ikke nok til at nå målene i Parisaftalen, lyder det i en ny rapport fra FN's Miljøprogram (Unep). Målet i aftalen er at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 og forsøge at begrænse den til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen, hvor vi begyndte at brænde kul og olie af.

Men ifølge den nye rapport bringer planerne os på vej mod en temperatur i dette århundrede på 2,5-2,9 grader mere end det førindustrielle niveau. Ifølge danske Inger Andersen, der er direktør for Unep, er der ikke længere en person eller økonomi tilbage, som er upåvirket af klimaforandringerne.

- Vi er nødt til at stoppe med at sætte uønskede rekorder for udledningen af drivhusgasser, den globale temperatur og ekstremt vejr, siger hun i en pressemeddelelse.

Den globale overfladetemperatur er ifølge FN's Klimapanel 1,1 grader højere end i 1850-1900, og stigningen ser altså ud til at fortsætte. Hvis alle lande lever op til deres klimaløfter, kan stigningen i temperaturen ifølge Unep ende på 2,9 grader dette århundrede.

2,5 grader kræver, at også løfter med betingelser indfris, og begge scenarier kræver, at planer følges op med handling. Hvis de nuværende politikker fortsætter, har vi kurs mod 3 grader. Alle tre scenarier er forbundet med 66 procents sikkerhed.

Concito: Vi har meget lidt tid tilbage til at handle

Ifølge Anne Olhoff fra den grønne tænketank Concito, der er videnskabelig redaktør på rapporten, er der ikke sket store forbedringer siden sidste år.

- Vi har meget lidt tid tilbage til at handle, hvis vi vil holde os inden for temperaturmålene i Parisaftalen.

Rapporten kommer en gang om året. Sidste år var vi på vej mod en temperaturstigning på 2,4-2,8 grader - altså mindre end nu. Ifølge Olhoff skyldes det, at fremskrivningerne i år bygger på flere modeller. Både temperaturmålene og stigningen i de globale temperaturer er et gennemsnit. Der kan være store forskelle fra land til land.

- Snakker vi en temperaturstigning på 2,5-3 grader, kan det være op til seks grader eller mere visse steder i verden - eksempelvis store dele af Afrika.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i lande som tørkeramte Kenya, der allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Klimarådgiver Mattias Söderberg kalder rapporten bekymrende læsning. Han peger på, at der er mennesker bag de tørre tal.

- Når udledningerne af drivhusgasser øges, bliver klimaforandringerne kraftigere. Det betyder tørke, oversvømmelser og vildere uvejr.

- Alt sammen katastrofer, som rammer lokale samfund rundt om i verden, skriver han i en kommentar.

Han håber, at alle ministre, der om kort tid drager til klimatopmøde i De Forenede Arabiske Emirater, læser rapporten inden.

Minister: Skaber et dystert bagtæppe

Afsted skal blandt andre Dan Jørgensen (S), minister for global klimapolitik. Han peger på, at rapporten understreger alvoren og skaber et "dystert bagtæppe".

- Bundlinjen er den klare konklusion, at der skal betragteligt mere tempo på, og det vil sige, at der er et massivt pres på de største udledere af drivhusgasser.

Rapporten kan i forhandlingerne bruges som et argument for, at de mest forurenende lande skal forpligte sig til mere klimahandling. Her er der flere konkrete nybrud i spil i år, der kan være med til at bryde udviklingen mod for store temperaturstigninger.

- Der er en mulighed for første gang at få globale mål for vedvarende energi og energieffektivitet, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/

Klimakurs på afveje fra vigtigt globalt mål