I de europæiske hovedstæder er regeringerne bekymrede for sikkerhed, boligkrise, arbejdsløshed og konkurrencedygtighed.

Problemer, der mærkes af europæerne i hverdagen.

Og som et nyt og højt klimamål for EU i 2040 kan virke som en modsætning til.

Det har fået den grønne dagsorden til at glide ned ad dagsordenen for de folkevalgte i EU. Og det rammer nu det kommende danske EU-formandskab.

Unionen kæmper i øjeblikket med at enes om et nyt klimamål for 2040. EU-Kommissionen har, med støtte fra blandt andet Danmark, spillet ud med et ønske om 90 procents CO2-reduktion.

Men i det seneste halve år har det polske EU-formandskab undladt at føre en enighed om målet igennem.

Klimasagen er presset

Tirsdag erkendte formanden for EU-Parlamentet, Roberta Metsola, på et pressemøde i Statsministeriet, at klimasagen er presset i EU.

- I nogle lande er sikkerhed den største bekymring. Andre steder er det boligmarkedet eller beskæftigelsen, man er mest bekymret for, sagde hun og fortsatte:

- Hvis man sætter de tre elementer sammen, er det samlet set det, vi blev bedt om at levere på ved valget i juni sidste år.

Udtalelserne faldt på Roberta Metsolas besøg med EU-Parlamentets formandskonference i København forud for det danske EU-formandskab, der starter 1. juli.

Over Europa er der de seneste år sket en politisk højredrejning, hvor den sociale dagsorden og løsningerne på de ovenstående problemer er blevet ejet af højrefløjen.

Det forklarer Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa.

- Det er dem, der taler om land- og bykonflikten, at der skal være meningsfulde job i landområder, god infrastruktur og ordentlige lønninger i landbruget, siger hun.

Højrefløjen har ingen tradition for at føre klimasagen med sig. Og den grønne dagsorden er derfor efterladt uden for forhandlingsrummene, når de sociale problemer diskuteres.

- Balancen i EU er, at man skal sørge for, at de frustrationer og bekymringer, der er blevet kanaliseret ind i det politiske system, bliver hørt, siger Ditte Brasso Sørensen.

Samme læsning sker i toppen af EU-Parlamentet. Roberta Metsola mener, at borgerne har sendt et signal til politikerne i unionen om, at klimapolitikken ikke må ske på bekostning af indsatser mod de problemer.

- Vi kan ikke fortsætte med at skubbe mod klimamålene uden at adressere hovedbekymringerne i de lande, hvor fattigdomsgabet vokser, for så har vi ikke svaret på vores borgeres bekymringer, sagde hun tirsdag.

Skal nås inden COP30

Denne udvikling har efterladt klimasagen og de danske ambitioner om et nyt 2040-mål for EU et udfordret sted. Efter at det polske formandskab undlod at presse målet igennem, har danskerne nu travlt inden efterårets klimatopmøde COP30 i Brasilien.

Der kræves et klimamål for EU inden september.

I forhandlingerne herom kan det dog slå gnister til det sidste. 2040-målet skal være et skridt på vejen til målet om klimaneutralitet i 2050 - men den folkelige støtte på vejen derhen smuldrer i øjeblikket.

- Man har en demokratisk vedtaget 2050-målsætning, som man nu mister den folkelige opbakning til, siger Ditte Brasso Sørensen.

/ritzau/

Danske klimahåb besværes af forandret EU