DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Henrik Andersen er direktør i Vestas. (Arkivfoto.)
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Vestas topchef frasælger aktier for stort millionbeløb

Henrik Andersen, som er CEO for Vestas frasolgte torsdag aktier for over 25 mio. kr. 
6. FEB 2026 9.30
Navne
Økonomi

Vestas fremlagde torsdag et regnskab, der viste fremgang på flere punkter. Blandt andet havde vindmølleproducenten i 2025 skabt en rekordhøj omsætning på 8,8 milliarder euro eller godt 140 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på knap ni procent, og på bundlinjen kunne man konstatere et overskud på 780 millioner euro.

Den medvind i regnskaberne realiserede sig dog ikke på aktiemarkedet, hvor Vestas blev sendt ned med 8,7 procent. Dermed fik Vestas’ topchef, Henrik Andersen, mindre ud af sit aktiefrasalg torsdag, end han måske havde forventet. Topchefen valgte nemlig at frasælge 142.819 af sine aktier i Vestas til kurs 176,62. Dermed kunne han trods kursfaldet indkassere 2.522.469.178 kroner.

Henrik Andersen blev ansat som administrerende direktør (CEO) for Vestas i august 2019, hvor han afløste Anders Runevad. Inden da havde Andersen været medlem af Vestas’ bestyrelse siden 2013. Allerede på et konferencekald torsdag i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet afslørende topchefen, at han planlagde frasalg.  

- Som nogle af jer måske vil bemærke i løbet af de næste par dage, så vil jeg sælge nogle af de aktier, jeg har købt og haft siden jeg tiltrådte som direktør i august 2019. Jeg har betalt en masse skat af dem, jeg har endda lånt penge for at betale skatten i Danmark, hvor skattesatsen er på over 60 pct., og derfor vil jeg bare gerne tilbagebetale noget af det lån, 

- Jeg vil have mange flere aktier tilbage, end dem jeg sælger, så I skal ikke bekymre jer, men det er for at betale skatten. Så ved I det, hvis I har spørgsmål til det i de kommende dage,” sagde Henrik Andersen ifølge Marketwire.

Ifølge Vestas’ regnskab ejede Henrik Andersen ved årsskiftet 352.819 Vestas-aktier. Dermed har han efter torsdagens frasalg stadig 210.000 aktier i Vestas tilbage.

Vestas-aktien ligger fredag kort efter markedets åbning til et fald på 1,56 pct., hvilket giver en kurs på 173,65 kr.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-topchef-frasaelger-aktier-for-stort-millionbeloeb

GDPR