DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Elbiler kan hjælpe med balanceringen af elnettet i højere grad end i dag, hvis flere tilmelder sig intelligent opladning. (Arkivfoto.)
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Energinet: Elbiler kan gøre langt mere for elnettet end i dag

Omkring 175.000 elbiler hjælper i dag aktivt med at balancere elnettet gennem intelligent opladning. Der er dog langt flere på vejene, og det er en potentiel ressource for elnettet.
1. APR 2026 12.25
Energi
Energilagring
Økonomi

Der er i dag registreret over 583.000 elbiler i Danmark, men kun cirka 30 pct. – svarende til omkring 175.000 biler – er tilmeldt intelligent opladning og bidrager aktivt til at stabilisere elnettet. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.

Elbiler spiller dermed allerede en rolle i balanceringen af elnettet, men potentialet er langt fra udnyttet fuldt ud. I februar kørte 94 pct. af alle nyregistrerede biler på el, hvilket øger behovet for fleksible løsninger i takt med, at mængden af strøm fra sol og vind vokser. 

- Det er godt for den grønne omstilling og elektrificeringen, at flere og flere skifter til biler, der bruger grøn el i stedet for diesel eller benzin. Men vi har ikke armene helt oppe over hovedet i Energinet endnu. Det kan blive meget grønnere. For potentialet for at levere systemydelser fra vores stadig voksende park af elbiler, er enormt. Hvis flere tilvælger intelligent opladning af deres elbil, vil det være ren win-win for den grønne omstilling, siger Marie Budtz Pedersen, der er konstitueret vicedirektør i Energinets Forretning og Marked.

Elbiler er dermed blevet en ny type aktør i et marked, hvor systemydelser ellers typisk leveres af blandt andet kraftvarmeværker, vindmøller, batterier og varmepumper. Ifølge Energinet tager det kun få minutter at tilmelde sig intelligent opladning, og flere deltagere kan være med til at øge konkurrencen og sænke omkostningerne.

I sidste ende kan det reducere udgifterne for elforbrugerne, fordi systemtariffen på elregningen bliver lavere. I 2025 brugte Energinet omkring 2 mia. kr. på systemydelser til balancering af elnettet.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/energinet-elbiler-kan-goere-langt-mere-for-elnettet-end-i-dag

GDPR