Vestas tyske konkurrent Nordex Group har modtaget en ordre fra det tyske energiselskab STAWAG Energie på levering af fem vindmøller til Frettertal-projektet i Sauerland. Projektet får en samlet kapacitet på 35 MW og skal opføres i kommunen Finnentrop i delstaten Nordrhein-Westfalen. Aftalen omfatter også en 20-årig servicekontrakt. Det oplyser Nordex Group i en pressemeddelelse.
De fem møller er af typen N163/6.X og får en navhøjde på 164 meter. Installationen er planlagt til sommeren 2027, mens idriftsættelsen forventes i begyndelsen af 2028. Projektområdet er præget af kuperet terræn med dale og højderygge, hvilket ifølge Nordex gør høje tårne særligt velegnede til at sikre stabile vindforhold og dermed høj produktion.
- Det taler for brugen af N163/6.X-møllerne med en navhøjde på 164 meter, da de høje tårne giver stabile vindforhold i rotorhøjde, hvilket er afgørende for mange fuldlasttimer. Vi er meget glade for ordren fra STAWAG. Frettertal-vindparken vil styrke en region i Sauerland, hvor udbygningen af vindenergi hidtil har været begrænset, men som med moderne og effektiv teknologi har et stort potentiale, siger Felipe Villalon Waldburg-Zeil, der er salgsdirektør for Region Central i Nordex Group.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




















