Inflationen i Tyskland tager til og ventes at lande på 2,7 procent i marts. Det viser tal fra Det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt. I februar var inflationen i Tyskland på 1,9 procent. Opgørelsen fra statistikbureauet er en foreløbig opgørelse.
Ifølge Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, er den tyske inflation i marts på det højeste niveau i 26 måneder.
- Vi skal tilbage til januar 2024 for at finde højere inflation i Tyskland. Det er energipriserne, som sender inflationen i vejret, skriver han i en kommentar.
Allan Sørensen forklarer, at krigen mellem Israel, Iran og USA og den deraf stigende oliepris har sendt priserne i Tyskland op.
- De høje oliepriser har allerede vist sig tydeligt ude på tankstationerne og i priserne på transport, men jo længere situationen varer, jo mere vil det sprede sig til andre varer og tjenester, skriver han.
Derfor kan tyskerne også opleve, at inflationen tager til i de kommende måneder, lyder det fra Allan Sørensen. Og det kan blive et alvorligt stød for den tyske økonomi, som i forvejen har været i krise i flere år.
Både i 2023 og 2024 var Tyskland ramt af minusvækst, mens den tyske økonomi voksede med beskedne 0,2 procent i 2025. Både den tyske regering og den tyske centralbank forventer øget vækst i år. Stigende inflation kan dog blive en udfordring, vurderer Allan Sørensen.
- Tab af købekraft og udsigt til højere renter kan spænde ben for det tyske opsving, inden det overhovedet kom i gang, skriver han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























