DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det er en dårlig forretning for Danmark, at skrue ned for optaget på ingeniøruddannelsen, lyder det fra DTU.
Bax Lindhardt - DTU.

DTU-rektor advarer: Færre ingeniører kan koste op mod en halv mia. kr. årligt

Ny rapport peger på lavere BNP og stigende mangel på specialister frem mod 2035, hvis beskæringer i optag fastholdes.
30. MAR 2026 13.14
Politik
Uddannelse

Beskæringer i optaget på DTU’s bacheloruddannelser kan koste det danske samfund op mod 0,5 mia. kr. årligt, når effekten er fuldt indfaset. Det fremgår af en ny rapport udarbejdet af HBS Economics for universitetet. Det oplyser DTU - Danmarks Tekniske Universitet i en pressemeddelelse.

Ifølge rapporten vil den såkaldte sektordimensionering, som begrænser antallet af studiepladser på udvalgte uddannelser, betyde, at der alene på DTU frem mod 2035 vil blive uddannet 4.200 færre ingeniører. Samtidig viser en prognose fra IDA, at Danmark i 2035 kan mangle 16.500 kandidater inden for IT, teknik og ingeniørfag, særligt i områder som grøn omstilling, kritisk infrastruktur og life science.

De tal bør få en kommende regering til at afskaffe SVM-regeringens sektordimensionering – og i stedet åbne op for, at flere unge kan få en ingeniøruddannelse, lyder det fra Anders Bjarklev, der er rektor på DTU.

- DTU har kapaciteten til at uddanne mange flere ingeniører, og det har samfundet brug for. I erhvervslivet er der massiv mangel på ingeniører, og det vil kun fortsætte, siger Anders Bjarklev.

Samtidig oplever DTU stigende efterspørgsel på uddannelserne. I 2025 måtte universitetet afvise 789 kvalificerede førsteprioritetsansøgere, og senest er antallet af ansøgere steget med 12 pct. til 2.222. Det er over landsgennemsnittet for STEM-uddannelser, hvor stigningen samlet set er 2 pct.

- Vi har ikke råd til at mangle ingeniører på de områder, der driver udviklingen i Danmark. Ingeniørerne fylder der, hvor væksten er stor, innovationsniveauet højt, og der bliver skabt stor samfundsmæssig værdi, Anders Bjarklev.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/dtu-rektor-advarer-faerre-ingenioerer-kan-koste-op-mod-en-halv-mia-kr-aarligt

GDPR