
Stillingsnedlæggelserne sker på grund af en større justering, skriver mediet, og vil primært ramme produktionen, som nat- og weekendholdet står bag, lyder det.
- Det er altid svært at træffe beslutninger, der negativt påvirker vores dygtige og hårdtarbejdende kolleger, men vi er nødt til at sikre, at vores organisation afspejler vores?produktionsbehov.? Vi vil afsøge muligheder for omplacering til andre Vestas-lokationer i Danmark for de berørte medarbejdere, siger kommunikationschef i selskabet Anders Riis til MarketWire.
Selskabet oplyser til MarketWire, at det fortsat vil have en betydelig tilstedeværelse på Lindø, hvor der stadig skal produceres naceller til havmøller. Naceller er det aflange hus på toppen af en vindmølle. Vestas' PR-chef oplyser til Ritzau, at nedskæringer sker som følge af en øget effektivitet.
- Vi har modnet produktionen, sænket takt-tiden og øget effektiviteten, siger PR-chef Claes Lautrup Cunliffe.
Takt-tiden henviser til den tid, det tager Vestas at producere en nacelle.
- Vi er blevet mere effektive i vores produktion af de her naceller til vores V236-15.0W-mølle. Det betyder, at vi har optimeret processerne, reduceret kompleksiteten og opnået en højere grad af stabilitet i produktionen. Når en produktion når det niveau, kræver det færre hænder for at kunne levere samme volumen og kvalitet, tilføjer han.
Vestas vil ikke uddybe, hvilke processer der er blevet optimeret og hvordan. Selskabet vil heller ikke oplyse, hvor mange medarbejdere der skal arbejde med den fortsatte produktion på Lindø efter nedskæringerne. Vestas beskæftiger omkring 7000 medarbejdere i Danmark.
Borgmester ærgrer sig
Også Kertemindes borgmester Michael Nielsen (K) reagerer på de kommende fyringer i Vestas.
Det gør han til TV 2.
- Vi havde et håb om, at Vestas var i en fase, hvor de skulle øge antallet af medarbejdere. Det er det, vi har set de seneste år. Vi er meget overrasket i Kerteminde Kommune, siger han.
Ifølge borgmesteren vil det have stor betydning for de mange borgere, der er bosat i kommunen og arbejder på Vestas.
Han kalder udmeldingen for "virkelig trist".
Kerteminde kommune skal nu forberede en forestående situation, hvor 440 borgere skal håndteres.
- Det betyder, at vi går lidt i alarmtilstand. Hvis vi ser på 440 medarbejdere, der skal afskediges, betyder det, at vi står med en hel del folk, som vi skal være med til at omskole eller anvise til nye muligheder, siger Kertemindes borgmester.
OPDATERET 30/3 08:50 med reaktion fra Kertemindes borgmester
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.


















