
Selv om uroen i verden kan synes at være større end længe set, har dansk økonomi det grundlæggende fint. Det er konklusionen i den prognose for dansk økonomi, som Nationalbanken har offentliggjort torsdag morgen.
Nationalbanken advarer dog også mod, at prognosen kan ændre sig, afhængigt af hvordan konflikten i Iran udvikler sig.
- Det er forventningen, at krigen vil have en negativ effekt på den globale aktivitet og samtidig resultere i højere inflation, men der er ekstraordinær usikkerhed om både størrelsen og varigheden af de afledte økonomiske konsekvenser, hedder det i prognosen.
Det er specielt højere energipriser, der kan få betydning for danske virksomheder og privatpersoner.
Hvis olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf de kommende år bliver begrænset, kan inflationen ifølge bankens risikoscenarie mere end fordobles til 4,5 procent, og den økonomiske vækst kan blive halveret til omkring én procent.
Nationalbanken forudser dog i udgangspunktet en økonomisk vækst på 1,8 procent mod de 2,0 procent, som vi opnåede sidste år. Beskæftigelsen vil øges med 38.000 personer, og antallet af ledige vil samtidig kun vokse med 2000 personer.
Hovedscenariet byder også på godt nyt til lønmodtagere og boligejere. Lønnen ventes at stige mere end inflationen, og huspriserne vil ifølge prognosen stige med 6,0 procent i løbet af 2026.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























