DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Stadig flere unge vælger at søge mod ingeniøruddannelserne, når de skal vælge deres uddannelse. Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2026 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ingeniørforeningen, IDA

Stor kvote 2-søgning til ingeniørstudierne trods udsigt til færre pladser

Flere unge har søgt ind på ingeniøruddannelserne via kvote 2 i 2026, men samtidig er der udsigt til, at færre bliver optaget.
16. MAR 2026 13.08
Uddannelse

Søgningen til ingeniøruddannelserne er steget i årets kvote 2-runde. Samlet har mere end 5.000 unge søgt en ingeniøruddannelse, og især civilingeniøruddannelsen går frem sammenlignet med sidste år. Det oplyser Ingeniørforeningen, IDA i en pressemeddelelse.

Ifølge opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er søgningen til civilingeniøruddannelsen steget med 10 pct. i forhold til 2025. Søgningen til diplomingeniøruddannelsen er samtidig faldet, men samlet set er der tale om en stigning i antallet af ansøgninger til ingeniøruddannelserne. Laura Klitgaard ser positivt på udviklingen, men peger samtidig på, at færre optagne kan blive en udfordring.

- Det er fantastisk, at mange unge fortsat søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2. I en tid med store geopolitiske og klimamæssige udfordringer, burde vi optage flere på STEM-uddannelserne. Desværre efterlader universitetsreformen os med et stort ubesvaret spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke bliver uddannet nok. Derfor vil det oplagt, hvis en ny regering genbesøger sektordimensioneringen med henblik på at ændre den, siger Laura Klitgaard.

Hun understreger samtidig, at kvote 2-tallene kun giver et foreløbigt billede af den samlede søgning, og at det først er muligt at vurdere udviklingen endeligt, når både kvote 1, kvote 2 og det endelige optag ligger klart.

IDA henviser desuden til en fremskrivning, der viser en voksende ubalance på arbejdsmarkedet frem mod 2040. Her ventes efterspørgslen efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater at overstige udbuddet af færdiguddannede med 7.700 i 2030, 16.500 i 2035 og 20.400 i 2040.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/stor-kvote-2-soegning-til-ingenioerstudierne-trods-udsigt-til-faerre-pladser

GDPR