DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS
Camillia Holbech stopper i Green Power Denmark, men håber ikke, hun er færdig inden for ledelse, vindenergi og grøn omstilling. (Arkivfoto.)
Green Power Denmark / Jeppe Carlsen

Endnu en direktør stopper i Green Power Denmark

Camilla Holbech er fyret i Green Power Denmark og fratræder med øjeblikkelig virkning som led i organisationstilpasning.
27. APR 2026 10.12
Arbejdsmarked
Navne

Der er gang i svingdøren blandt direktørerne i Green Power Denmark. De seneste måneder har vicedirektørerne Mette Rose Skaksen og Jan Hylleberg meddelt, at de forlader brancheorganisationen for at tiltræde direktørposter i henholdsvis Energi Fyn og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Frivillig er afgangen for direktør for vedvarende energi, PtX og internationalt samarbejde, Camilla Holbech, til gengæld ikke. Hun er med øjeblikkelig virkning fratrådt sin stilling som led i en igangværende tilpasning af organisationen. Beslutningen er truffet af adm. direktør Kristian Jensen, oplyser Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gerne rette en stor tak til Camilla for hendes dedikerede indsats for Green Power Denmark og vores medlemmer gennem de seneste tre år. Camilla har med indsigt og engagement kæmpet for bedre vilkår for vindmøller, solceller og Power-to-X. Hun har været med til at sikre rammerne for det kommende brintrør til Tyskland og de store havvindmølleudbud. Dermed har hun sat store aftryk på fremtidens energisystem i Danmark, siger Kristian Jensen.

Camilla Holbech har været ansat i Green Power Denmark siden april 2023, først som afdelingschef og siden som medlem af direktørgruppen. Hun ærgrer sig over afskeden, men skriver i et opslag på LinkedIn, at hun har forståelse for beslutningen.

"I forbindelse med de varslede tilpasninger af organisationen, er det blevet besluttet, at jeg skal fratræde min stilling. Det er jeg naturligvis ked af, men jeg har forståelse for beslutningen. Det er svært at ændre i kontingentmodellen for en medlemsforening, uden det påvirker driften," skriver hun, hvor hun ligeledes tilkendegiver, at hun ikke ved, hvor næste job ligger, men håber, det bliver inde for ledelse, vindenergi og grøn omstilling.

Viceadministrerende direktør Jan Hylleberg, der først tiltræder sin nye stilling i Foreningen af Rådgivende Ingeniører til efteråret, overtager midlertidigt ansvaret for Camilla Holbechs områder.

Spareøvelse som følge af nedgang i kontigent

Camilla Holbechs er den hidtil mest fremtrædende person, der stopper i Green Power Denmark, som følge af spareplaner og organisationsændringer.

Disse ændringer er foranlediget at en ændring i kontigentmodellen, som medfører færre indtægter for brancheorganisationen, har Kristian Jensen tidligere fortalt til EnergiWatch.  

Ændringerne sker blandt andet på baggrund af, at flere udviklere, herunder European Energy og Eurowind, det seneste år har meldt sig ud af organisationen. I januar oplyste brancheorganisationen desuden, at den havde cirka 1.350 medlemmer – 150 færre end året før.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/endnu-en-direktoer-stopper-i-green-power-denmark

GDPR