DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS

Danmark runder 600.000 elbiler

Bilbestanden i Danmark har passeret 600.000 elbiler, mens den gennemsnitlige CO2-udledning fra nyregistrerede personbiler er faldet markant de seneste år.
22. APR 2026 15.35
Transport

Der er nu 600.000 elbiler i den danske bilbestand. Det viser tal fra bilstatistik.dk og markerer endnu en milepæl i udviklingen af den danske bilpark. Det oplyser Mobility Denmark i en pressemeddelelse.

Det er lidt under et halvt år siden, at antallet af elbiler passerede 500.000, og dermed er de seneste 100.000 kommet til på relativt kort tid. Samtidig er den gennemsnitlige CO2-udledning fra nyregistrerede personbiler faldet fra 117 gram pr. kilometer i 2020 til 41 gram pr. kilometer i 2025. Det svarer til et fald på 65 pct.

- 600.000 elbiler på vejene viser, hvor hurtigt udviklingen kan gå, når rammerne er rigtige. Det er især de økonomiske incitamenter, der har gjort det attraktivt og muligt for mange danskere at vælge elbil. Det er vigtigt, for det er tydeligt at se, hvor meget udviklingen har betydet for CO2-emissionen blandt nye personbiler, siger Mads Rørvig, der er adm. direktør i Mobility Denmark.

Ifølge Mobility Denmark hænger udviklingen i høj grad sammen med de politiske rammer for bilbeskatning. Organisationen peger også på, at et større modeludbud og teknologiske forbedringer har været med til at øge efterspørgslen.

Mobility Denmark vurderer desuden, at der kan være omkring 1 mio. elbiler i den danske bilbestand i 2027, hvis prisniveauerne holder sig på det nuværende niveau. Organisationen peger samtidig på, at den planlagte stigning i registreringsafgiften fra 2027 kan bremse udviklingen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/danmark-runder-600-000-elbiler

GDPR