
Energinet og Gasunie Deutschland har indgået en rammeaftale om at udvikle brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland. Aftalen skal koble de to landes projekter og muliggøre transport af grøn brint på tværs af grænsen. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.
Samarbejdet omfatter en sammenkobling af Energinets Danish Hydrogen Backbone 1 – også kaldet 7-tallet – og Gasunie Deutschlands Hyperlink 3 med en ambition om en kapacitet på 3–4 GW.
- Denne aftale understreger vores stærke engagement i at gøre brintinfrastruktur på tværs af grænsen til virkelighed. Ved at arbejde tæt sammen med Gasunie Deutschland lægger vi fundamentet for at kunne transportere grøn brint fra Danmark til Tyskland og videre ud i Europa – til gavn for både klimaet og energisikkerhed. siger Lone Edelbo, der er adm. direktør i Energinet Brint.
Projektets fremdrift afhænger af efterspørgslen. Energinet åbnede for salg af transportkapacitet 30. januar 2026, mens der i Tyskland åbnes for reservationsaftaler 19. marts 2026. Mindst 0,5 GW skal være booket, før der kan træffes en endelig investeringsbeslutning.
-Aftalen med Energinet markerer det næste vigtige skridt i det fælles arbejde med at bidrage til den europæiske brintinfrastruktur. Import fra Danmark vil spille en afgørende rolle i at imødekomme den forventede efterspørgsel efter grøn brint, især for energitunge industrier i Tyskland og Europa. Denne stærke forpligtelse til vores fortsatte samarbejde udgør både et vigtigt fundament for den videre udvikling af vores Hyperlink projekt i Nordtyskland og et stærkt signal til markedet – ikke mindst i lyset af den koordinerede proces for kapacitetsreservation, som de tyske operatører af brintnettet igangsætter den 19. marts 2026, siger Britta van Boven, der er adm. direktør i Gasunie Deutschland.
Parterne forventer at kunne idriftsætte infrastrukturen i slutningen af 2030, hvis de nødvendige godkendelser og investeringer falder på plads.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















