
Europa er i en "priskrise", når det gælder energi. Men der er ikke tale om en "forsyningskrise", og det dæmper behovet for vidtgående indgreb. Det siger EU-kommissær for energi og boliger - Dan Jørgensen - forud for et møde for EU-landenes energiministre mandag i Bruxelles.
- Vi er i en meget bedre situation i EU nu, end vi var i 2022 (da Rusland invaderede Ukraine, red.). Det skyldes, at vi har mere vedvarende energi nu. Og vi har diversificeret vores forsyning generelt, siger Dan Jørgensen.
De høje priser på især gas betyder dog, at EU må se på "målrettede initiativer", som kan virke på kort sigt, siger Dan Jørgensen.
Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke initiativer der er tale om, forud for at EU-landenes ledere samles til topmøde i Bruxelles torsdag i denne uge.
Derudover vil EU fortsætte med den langsigtede omstilling af energiforsyningen, hvilket er temaet for mandagens ministermøde i Bruxelles. Det vil i sidste ende være det afgørende for prisniveauet, mener Dan Jørgensen.
- Der er to ting, som kan få energipriserne ned. Det er mere vedvarende energi, så hurtigt som muligt, så vi skal hurtigere give tilladelser til opførelsen af det.
- Og det andet er et mere sammenkoblet energimarked i EU. Jo mere sammenkoblede vi er, og jo mere vedvarende energi vi har, jo lavere vil priserne være, siger Dan Jørgensen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















