DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ifølge Crown Estate kan udbuddet skabe op mod 10.000 direkte job og give et økonomisk løft på over 12 mia. pund. (Arkivfoto.)
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Storbritannien varsler ny havvindsrunde på seks GW i 2027

Crown Estate forbereder udbud for op til seks GW havvind, som ventes at udløse op mod 10.000 job og investeringer for over 100 mia. kr.
26. MAR 2026 15.02
Internationalt
Offshore
Udbud

Storbritannien forbereder en ny udbudsrunde for havvind, hvor Crown Estate, der på statens vegne forvalter den britiske havbund og store landområder, planlægger at bringe havbund med potentiel kapacitet på op mod 6 GW i spil.

Den kommende leasingrunde, Offshore Wind Leasing Round 6, ventes lanceret i første halvdel af 2027 og vil især fokusere på områder ud for Nordøstengland. Her vurderes havbundsforholdene at være velegnede til bundfaste havvindmøller, som i dag udgør hovedparten af udbygningen.

Ifølge Crown Estate kan udbuddet skabe op mod 10.000 direkte job og give et økonomisk løft på over 12 mia. pund (over 100 mia. kr.). Samtidig skal det bidrage til at styrke energisikkerheden og reducere afhængigheden af fossile brændsler.

- Storbritannien er førende i verden inden for havvind, og vi bør fejre denne nationale succeshistorie. En ny udbudsrunde med fokus på Nordøstengland kan skabe milliarder i værdi for den britiske økonomi, skabe flere job og levere billigere energi til lokalsamfund og virksomheder, siger Dan Labbad, der er adm. direktør i Crown Estate.

Den britiske havvindsektor er i dag den største kilde til grøn strøm i landet og leverer elektricitet svarende til omkring halvdelen af alle husstande. Samtidig er der knap 17 GW installeret kapacitet og yderligere 12 GW under opførelse.

- De aktuelle begivenheder i Mellemøsten viser, hvor vigtigt det er at basere fremtidens energisystem på hjemlig energi produceret i britiske farvande. Nordsøen er blevet et kraftcenter for havvind, som styrker energisikkerheden, holder energipriserne nede og bringer os tættere på energiuafhængighed. Denne nye udbudsrunde for projekter ud for Nordøstengland vil åbne for betydelig ny kapacitet i energisystemet – nok til at forsyne mere end seks millioner hjem, siger Jane Cooper, der er Deputy Chief Executive i RenewableUK.

Den endelige kapacitet og de konkrete placeringer for den nye runde fastlægges efter dialog med markedet og med udgangspunkt i den nationale energiplan. Crown Estate arbejder samtidig med en ny planlægningsmodel, der skal give bedre overblik over fremtidige havvindsområder og understøtte en mere koordineret udbygning.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/storbritannien-varsler-ny-havvindsrunde-paa-seks-gw-i-2027

GDPR