Normalt er urolige energimarkeder som dem, der ses i øjeblikket, en fordel for danske energihandlere. Danske Commodities med hovedsæde i Aarhus tjente eksempelvis 14,9 mia. kr. før skat i 2022, hvor Ruslands beslutning om at lukke for gassen til Europa skabte store udsving i priserne. Det skriver Finans.
Om det bliver sådan denne gang vides endnu ikke, men Danske Commodities tør øjensynligt ikke satse på lige så gyldne tider. I hvert fald har energihandleren i marts afskediget 28 medarbejdere af selskabet 551 ansatte som led i en ny strategisk retning for virksomheden for at tilpasse organisationen til den nye kurs.
- Som en del af denne fokusering justerer vi også vores organisation, så den understøtter den nye strategi. Det har betydet, at 28 medarbejdere i marts har fået opsagt deres stillinger, siger Jonas Skovbjerg Hansen, der er HR-chef i Danske Commodities.
Ifølge selskabet indebærer strategien en mere fokuseret kommerciel indsats med henblik på at styrke positionen på energimarkederne. Tidligere har adm. direktør Jakob Sørensen, som overtog posten i september sidste år, peget på, at teknologiske løsninger bliver afgørende for at fastholde konkurrenceevnen i en branche præget af stigende konkurrence.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























