European Energy har solgt det litauiske energiprojekt Jonava til Energix – Renewable Energies. Projektet har en samlet kapacitet på 470 MW og kombinerer vind, sol og energilagring. Det oplyser European Energy i en pressemeddelelse.
Salget er et eksempel på selskabets tilgang til projektudvikling, hvor anlæg modnes fra tidlig fase til såkaldt ready-to-build-projekter, der kan overtages af investorer. Projektet består således af cirka 140 MW landvind, 330 MW solenergi og 320 MWh batterilagringskapacitet. Byggeriet forventes at gå i gang inden længe, mens fuld drift er planlagt til 2027. Salgsprisen oplyses ikke.
- Vi har været i stand til at håndtere en kompleks udviklingsproces og levere et projekt, der opfylder de tekniske, regulatoriske og kommercielle krav fra internationale købere, siger Jens-Peter Zink, der er Deputy CEO i European Energy. Han fortsætter:
- At udvikle vedvarende energiprojekter til et stadie, hvor centrale risici er håndteret og værdien er klart defineret, er noget, European Energy er særligt gode til på tværs af vores markeder. Denne model gør det muligt hurtigt at fremme udrulningen af vedvarende energi og geninvestere kapital i nye projekter
Ifølge selskabet er hybridopsætningen med til at øge udnyttelsen af elinfrastrukturen og forbedre stabiliteten i energisystemet. Samtidig gør kombinationen af teknologier projektet mere relevant for langsigtede investorer.
European Energy peger på, at projektets udviklingsniveau og klare tidsplan har været afgørende for transaktionen. Selskabet arbejder fortsat med at udvikle en portefølje af vind-, sol- og hybridprojekter på tværs af sine markeder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























