DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Forbrugerombudsmanden politianmelder elselskab for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring

Elselskabet Vest Energi er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring.
11. JUL 2025 12.13
Energi
Kriminalitet

Forbrugerombudsmanden har anmeldt elselskabet Vest Energi ApS til politiet for at ringe uopfordret til forbrugere og for at bruge vildledende salgsmetoder i forsøget på at få dem til at skifte elselskab. 

Vest Energi har i perioden fra november 2023 til juni 2025 ringet til mindst 56 forbrugere uden samtykke og forsøgt at sælge el-aftaler med blandt andet løfter om store besparelser og udtalelser om at være fra forbrugernes nuværende elselskab. Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

I samtaler med 34 af forbrugerne anvendte sælgerne salgsargumenter, som Forbrugerombudsmanden vurderer er i strid med vildledningsforbuddet. Ifølge myndigheden kendte sælgerne ikke forbrugernes aktuelle elaftaler og kunne derfor ikke give realistiske prisestimater. 

- Virksomheder må ikke ringe til forbrugere, hvis ikke de udtrykkeligt har givet samtykke til det. Det forbud har Vest Energi groft tilsidesat, og elselskabets sælgere har desuden brugt salgsargumenter, som ikke har haft hold i virkeligheden. Derfor har jeg nu politianmeldt Vest Energi, siger Torben Jensen, der er Forbrugerombudsmand.

Udover ikke at have haft tilladelse til at kontakte forbrugerne har Vest Energi ifølge ombudsmanden i nogle tilfælde fejlagtigt informeret om, at fobrugernes nuværende elselskab var blevet overtaget af Vest Energi, eller at selskaberne samarbejdede.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at forbrugere, der har indgået en aftale ved telefonsalg, har 14 dages fortrydelsesret. Er der ikke givet samtykke til opkaldet, eller er man blevet vildledt, er aftalen ugyldig. I så fald bør man kontakte elselskabet skriftligt og kræve at komme tilbage til det tidligere selskab samt få tilbagebetalt eventuelle beløb.

amp
 
 
 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/forbrugerombudsmanden-politianmelder-elselskab-for-ulovligt-telefonsalg-og-vildledende-markedsfoering

GDPR