DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Andels formand melder VindØ-konsortiet klar til kamp om energiø

Den sjællandske energikoncern Andels bestyrelsesformand Jens Stenbæk, melder at Andel sammen med sine partnere i konstoriet VindØ er klar til at finansiere, opføre og drive en dansk energiø i Nordsøen.
5. FEB 2021 12.53
Offshore

Et bredt flertal i Folketinget indgik torsdag en aftale om konstruktion og ejerforhold for en ny kunstig energiø i Nordsøen. Den kunstige ø skal ligge 80 kilometer ude i Nordsøen og bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt med en pris på 210 mia. kr.

Den opgave er det danske konsortium VindØ, bestående af Andel, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) samt pensionsselskaberne PensionDanmark og PFA, ikke overraskende interesserede i at byde ind på. Det fortæller Andels bestyrelsesformand Jens Stenbæk til Sjællandske Nyheder

-  Vi vil gerne være med til at rykke på den grønne omstilling, og det må man sige, at det her projekt gør. Så det er en mulighed, vi er nødt til at forfølge, siger Jens Stenbæk.

Allerede i maj sidste år meldte konsortiet sig på banen til at opføre den planlagte energiø i Nordsøen i første omgang med op mod 400 mio. kr. til at udvikle projektet.

På trods af at staten skal være hovedejer for øen, og at øen først skal stå klar i 2033 mod 2030 tidligere, er interessen stadig til stede. 

- I og med, at der er tale om kritisk infrastruktur, kommer det ikke bag på mig, at der er et flertal i Folketinget, der ønsker, at det her primært skal være statsejet eller forbrugerejet. Tidsplanen løber så længere ud i fremtiden, end vi troede. Det må vi studere i det videre arbejde. Men det er absolut ikke noget, der ændrer vores tilgang, siger Jens Stenbæk.

Midt i januar kom VindØ-konsortiet også med en visualisering af deres vision for projektet. Den kan du se i videoen herunder. 

amp 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/andels-formand-melder-vindoe-konsortiet-klar-til-kamp-om-energioe

GDPR