Fra den øde midtsjællandske landevej ved Stenlille ser bygningerne ikke ud af meget. Men som toppen af et isbjerg kan overfladen af det ene af landets to underjordiske gaslagre akkurat skimtes.

Lige præcis her ligger enorme mængder naturgas gemt 1,5 kilometer under den lille landsby som en grundpille i Danmarks forsyningssikkerhed. Gas Storage Denmark driver gaslagrene, og virksomheden er ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Vi sælger gaslagerkapacitet, så man kan se os som et slags lagerhotel, siger direktør i Gas Storage Denmark, Martin Christensen.

Gas Storage Denmarks kunder er energiselskaber, der leverer gassen ud til de blandt andet mere end 300.000 husstande i Danmark, der varmer op med gas. Foruden lageret i Stenlille på Midtsjælland er et lager placeret under den jyske by Lille Torup nord for Viborg.

- Det er egentlig relativt simpelt. Det svære er at forstå, hvordan det kan lade sig gøre at opbevare gas i undergrunden, siger Martin Christensen.

En hel videnskab i sig selv

Og det er en hel videnskab i sig selv, som direktøren selv beskriver det. Undergrunden under Stenlille egner sig særdeles godt til opbevaring af naturgas. For 200 millioner år siden blev en særlig sandstensformation dannet.

Og lige der 1500 meter under jordoverfladen danner undergrunden en slags omvendt skål. Jordlagene "buer" i en sådan grad, at gassen ikke forsvinder væk fra området. Det gør stedet ideelt til gaslagring.

Over sandstensformationen ligger et 300 meter tykt lag lersten, der fungerer som et effektivt låg over gassen. Naturgassen bliver transporteret rundt på det nedgravede danske gasnet, der binder landsdelene sammen.

Lageret i Stenlille er tilkoblet gasnettet, og en del af gassen bliver pumpet til og fra undergrunden gennem store rørledninger og kompressorer. Alt det skal afhjælpe mulige krisesituationer, eller hvis gasprisen sendes på himmelflugt, som det skete, da gasleverancer fra Rusland blev reduceret betragteligt i 2022.

Sensommeren og september har i år vist sig fra sin varme side. Men snart venter efterårets kulde, og fyringssæsonen står for døren. Forsyningen af gas er markant mere stabil end for to år siden.

Danmark er heller ikke længere afhængig af russisk gas, da det er lykkedes at finde nye forsyningsveje. Desuden bruger Danmark betydeligt mindre gas nu, fastslår Peter Christian Baggesgaard Hansen, der er vicedirektør i Energistyrelsen.

- Forbruget af gas er blevet reduceret rigtig meget. Borgere og virksomheder har været gode til at få nogle gode sparevaner, siger han.

Lagerbeholdning når målsætninger

Sommerperioden er blevet brugt på at fylde gaslagrene op, så de nu er klar til kolde tider. Danmark nåede delmålet om, at gaslagrene skulle være mindst 75-80 pct. fyldte den 1. september.

Det skete en anelse langsommere end tidligere år, blandt andet grundet vedligehold på Baltic Pipe. Om få dage ventes der dog igen at være et normalt flow af gas i rørledningen.

- Derfor er vi fortrøstningsfulde om, at vi kommer "back on track", siger vicedirektøren.

Et fælles EU-mål lyder, at alle medlemslandene 1. november skal have fyldt deres gaslagre mindst 90 pct. Det mål blev reelt nået i august på tværs af EU-landene.

- Forsyningen ser stabil ud, og adgangen til gas er rigtig fornuftig - også på europæisk plan. Det gør, at vi er optimistiske om at nå målet til november, siger Peter Baggesgaard.

Gaslagrene i Europa fungerer som et sammenhængende marked, så Danmark er ikke kun forsynet af lagrene i Stenlille og Lille Torup. Danmarks to gaslagre udgør omkring en procent af EU's samlede gaskapacitet.

Danmarks to gaslagre:

De to lagre er cirka 80 procent fyldte på nuværende tidspunkt. Målet er, at det tal er 90 procent den 1. november.
I alt har lagrene en gaskapacitet på over 900 millioner kubikmeter naturgas. Deres indhold kan dække cirka tre vintermåneders gasforbrug i Danmark.
De underjordiske gaslagre er tilkoblet gasnettet, og en del af gassen bliver pumpet til og fra undergrunden gennem enorme rørledninger.
I Stenlille gør en underjordisk sandstensformation det muligt, at naturgas kan opbevares i undergrunden. Over sandstensformationen ligger et tykt lag lersten, der danner et låg over gassen.
I Lille Torup er gassen opbevaret i naturlige hulrum, også kaldet kaverner. I alt er der syv kaverner, hvor hver enkelt er på størrelse med Eiffeltårnet.
Lageret i Lille Torup er fra 1987, mens det i Stenlille blev etableret i 1995. Formålet er at sikre Danmarks forsyningssikkerhed for gas.
Lagrene overvåges døgnet rundt, og undergrunden overvåges hvert sjette døgn med satellitter, der registrerer særlige hævninger eller ændringer i jorden.
Det er naturgas, der lagres, men Gas Storage Denmark arbejder også på at kunne lagre andre gasarter som CO2, brint og trykluft i fremtiden.

Kilde: Gas Storage Denmark og Energistyrelsen.

/ritzau/

Under en lille landsby gemmer Danmark gas til vinter og kriser