
Mandag aften blev der med en ny dansk-tysk aftale igen pustet liv i det ellers strandede havvindprojekt Energiø Bornholm. De to lande har nemlig indgået en aftale om at "dele omkostningerne til støttebehovet til havvinden".
Hvordan fordelingen af omkostninger mere præcist ser ud, nævner Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dog ikke.
Energiø Bornholm bliver verdens første energiø. Den forventes at kunne forsyne tre millioner husstande og virksomheder med strøm. Projektet etablerer en elhandelsforbindelse mellem Danmark og Tyskland med en samlet havvindkapacitet på tre gigawatt.
Positive reaktioner fra flere sider
Ifølge tal fra Dansk Metal betaler europæiske virksomheder i dag to til tre gange så meget for energi som konkurrenter i USA og Kina. Men det kan Energiø Bornholm være med til at ændre på.
- Skal europæisk industri overleve og udvikle sig, så kræver det adgang til rigelig billig og grøn strøm, og det sikrer aftalen om Energiø Bornholm, siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.
Aftalen er et afgørende skridt mod øget europæisk energisikkerhed og styrket konkurrenceevne, lyder det fra Dansk Industri.
- Når vi udbygger vedvarende energi i den her skala, sænker vi virksomhedernes energipriser, styrker forsyningssikkerheden og gør det mere attraktivt at placere produktion og datacentre i Europa, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge Dansk Industri er adgangen til store mængder stabil, grøn strøm en forudsætning for, at virksomheder tør investere, udvide og skabe nye arbejdspladser herhjemme og i resten af Europa, lyder det.
Samarbejde er vejen frem
Green Power Denmark hilser det velkomment, at der laves nye elforbindelser på tværs af landegrænser og nye måder at bringe de store, ikke-udnyttede danske vindressourcer i spil til energiproduktion til gavn for både Danmark og vores europæiske naboer.
- Green Power Denmark går ind for havvind på markedsvilkår. Derfor er det vigtigt, at beslutningen om støtte til havvind samtidig bliver ledsaget af en hurtig og håndgribelig indsats for at øge elektrificeringen. Regeringen bør snarest fremlægge en konkret elektrificeringsplan for Danmark, som også er lovet i tidligere politiske aftaler, siger direktør i brancheforeningen Kristian Jensen.
Energiø Bornholm er et eksempel på, at Danmark kan hjælpe andre lande fri af deres energiafhængighed, lyder det fra brancheorganisationen.
- Vi har brug for meget mere energisamarbejde over grænserne, og Danmark har arealerne til at kunne hjælpe andre lande fri af deres afhængighed af dyr, usikker og forurenende importeret energi, samtidig med at vi skaber dansk vækst og beskæftigelse, siger Kristian Jensen
Blandt andet er nogle lande ramt af "skyggeeffekter", hvor vindmøller er nødt til at blive placeret så tæt, at de skygger for hinanden og dermed sikrer en mindre produktion per mølle.
F&P samarbejde over grænser kan åbne for investeringer
Også fra Forsikring & Pension (F&P), der repræsenterer potentielle investorer i form af pensionselskaber glæder man sig over aftalen, som man ser perspektiver i. Ifølge F&P har dansk udbygning af havvind har hidtil været begrænset af, at danskerne ikke har kunnet aftage al den grønne energi fra dansk havvind, som vi ville kunne producere fra den danske havbund. Det vil med aftalen ændre sig og give nye muligheder.
- Det danske marked for investeringer i havvind har været fastlåst, fordi risikoen ved at investere i dansk havvind har været stor. Med aftalen vil der blive stillet garanti for en fast afregningspris, og det reducerer investorernes risiko og sænker kravet til det forventede afkast, siger Kent Damsgaard, som er administrerende direktør i F&P. Han fortsætter:
- Derfor udvider aftalen markedet, og mulighederne for at tiltrække internationale investorer – som for eksempel pensionsselskaber – bliver større. Det kan blive en gevinst for den grønne omstilling og vejen mod energiuafhængighed i Europ
/ritzau/amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



























