DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
På kortene nedenfor er placeringen af kablerne vist. Kablerne er nedgravede.
Vattenfall

Miljøstyrelsen tager hul på sidste offentlighedsfase for Vesterhav Syd

Den sidste offentlighedsfase omkring landanlæg for Vesterhav Syd havmøllepark er nu i gang, oplyser Vattenfall.
13. DEC 2022 14.47
Offshore

Et længerevarende forløb omkring vindmølleparkerne Vesterhav Nord og Syd ser er snart ved sin konklusion. I februar måned igangsatte Miljøstyrelsen en ny miljøvurderingsproces for Vesterhav Nord og Syd-parkernes landanlæg. Den proces er nu nået så langt, at den sidste offentlighedsfase for Vesterhav Syd-parkens landanlæg bliver indledt.

Landanlæggene muliggør, at strømmen fra havmøllerne kan sendes ud til forbrugerne via elnettet, når parken åbner i 2023 og er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Miljøvurderingen omhandler alle anlæg på land, herunder også et radaranlæg, som skal sikre, at flyafværgelysene på vindmøllerne kun lyser, når der er fly i nærheden.

- Hensyn til natur og mennesker er ekstremt vigtigt for Vattenfall, og vi har haft en god dialog med Miljøstyrelsen. Nu ser vi frem til at høre offentlighedens perspektiver på Vesterhav Syds landanlæg, siger Mathilde Lindhardt Damsgaard, projektdirektør i Vattenfall for Vesterhav Syd og Nord, i en pressemeddelelse.

Offentligheden kan afgive høringssvar til Miljøstyrelsen om Miljøkonsekvensrapporten og tilladelsen for Landanlæg for Vesterhav Syd Havmøllepark  fra den 12. december 2022 til 6. februar 2023, oplyser Vattenfall.

Forventer idriftsættelse næste år

For Vesterhav Nords landanlæg forventer Miljøstyrelsen at igangsætte den sidste offentlighedsfase i januar 2023 og otte uger frem. Vattenfall forventer, at miljøvurderingsprocessen for begge parker bliver afsluttet til foråret.

- Vi begynder installationen af møllefundamenterne i februar næste år, og vi forventer, at de første møller kan blive tilkoblet landanlæggene og dermed hele elnettet fra sensommeren. Senest 31. december 2023 er vi klar til at levere fossilfri strøm fra alle møller i begge parker, siger Mathilde Lindhardt Damsgaard.

Havvindparkerne Vesterhav Syd og Nord skal senest være fuldt tilsluttet ved udgangen af 2023 og får en samlet kapacitet på 344 MW, hvilket svarer til flere end 350.000 danske husstandes årlige elforbrug.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/miljoestyrelsen-tager-hul-paa-sidste-offentlighedsfase-for-vesterhav-syd

GDPR