Microsoft tilslutter sig nu Google, Facebook og Apple og bygger datacenter i Danmark. Faktisk hele tre af slagsen. Det lancerede virksomheden i dag på et pressemøde på virksomhedens hovedkontor i Lyngby. Alle datacentre vil fra dag et være forsynet af 100 pct. vedvarende energi.
- Investeringen er et udtryk for vores store anerkendelse af Danmarks grønne og digitale lederskab globalt, og vores ønske om at bidrage positivt til Danmarks fremtid, siger Brad Smith, Præsident i Microsoft.
Ifølge den danske rådgivningsvirksomhed The Footprint Firm svarer udledningen fra traditionel IT i Danmark til omkring 300.000 ton CO2 om året. Derfor har det været vigtigt for Microsoft at sikre en grøn energiforsyningslinje til deres danske datacentre.
Microsoft vil i samarbejde med Energinet udforske fremtidige måder at spore og matche vedvarende energi på timebasis. Microsofts grønne krav til strømmen på de kommende datacentre glæder finansminister Nicolai Wammen.
- I dag står datacentre og it-løsninger for en betydelig del af de offentlige indkøbs CO2-udledning, så der er et stort potentiale for at sænke klimabelastningen. Det glæder mig, at erhvervslivet har taget så varmt imod regeringens ambitioner og vil være med til at tage ansvar for at skabe en grøn, digital fremtid. Det understreger den styrkeposition, som Danmark og dansk erhvervsliv har på det grønne og det digitale område, siger ministeren.
Datacenterregionen Denmark East er Microsofts største investering i Danmark nogensinde.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.