DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) betegner den nye aftale som værende "historisk".
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix.

63 lande er enige om ny global klimaaftale for skibsfarten

USA, Rusland og Saudi-Arabien står uden for aftalen, som den danske erhvervsminister kalder "historisk".
11. APR 2025 15.58
Energi
Klima
Transport

Et flertal af medlemmerne af IMO, der er FN's søfartsorganisation, har fredag eftermiddag vedtaget en aftale, der har som mål at gøre den internationale skibsfart CO2-neutral i 2050. Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. 

Forhandlingerne om aftalen har været vanskelige, og flere lande er ikke med i den - herunder Rusland, Saudi-Arabien og USA. Ifølge nyhedsbureauet AFP indebærer aftalen, at alle skibe fra 2028 skal bruge brændstof med et lavere indhold af kulstof end i dag. Hvis skibe overskrider de aftalte niveauer, vil det udløse bøder. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder aftalen "historisk".

- Selv om vi havde håbet på et endnu mere ambitiøst resultat, er der tale om en historisk aftale, som er et første skridt mod klimaneutral skibsfart i 2050, siger han i pressemeddelelsen.

Aftalen skal endeligt vedtages ved en afstemning i oktober.

- Vi skal have den her aftale i sikker havn til oktober. Derfor fortsætter vi arbejdet, og vi insisterer på at tage ansvar og fortsætte dialogen.

- I dag er vi kommet et stort og vigtigt skridt tættere på klimaneutral skibsfart i 2050, siger Morten Bødskov.

63 lande bakker op om aftalen - herunder EU-landene, Brasilien, Indien, Japan og Kina. 16 lande står uden for aftalen. Det er blandt andre Saudi-Arabien, Rusland og USA.

jel /ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/63-lande-er-enige-om-ny-global-klimaaftale-for-skibsfarten

GDPR