DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Med opkøbet vokser det danske Shell-netværk med mere end 10 pct. til i alt 216 bemandede og ubemandede stationer.
Neil Hall/EPA/Ritzau Scanpix

DCC Energi udvider Shell-netværket med 21 tankstationer gennem opkøb

Opkøbet af ubemandede anlæg fra HK Olie øger antallet af Shell-stationer til 216, såfremt myndighederne godkender handlen. 
2. MAR 2026 11.49
Transport

DCC Energi har indgået aftale om at overtage 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie. Med opkøbet vokser det danske Shell-netværk med mere end 10 pct. til i alt 216 bemandede og ubemandede stationer. Handlen skal godkendes af konkurrencemyndighederne. Det oplyser DCC Energi i en pressemeddelelse.

Stationerne bliver en del af Shell Express-netværket, som DCC Energi har drevet på licens siden 2016. Udvidelsen styrker særligt dækningen i Midtjylland og Sydjylland, hvor bilister og kortkunder ifølge selskabet får omkring 30 pct. bedre adgang til Shells brændstoffer.

- Vi ser en interessant forretningsmulighed i at føre de 21 anlæg over i Shell-netværket, og med opkøbet kan vi folde vores ubemandede stationskoncept og Shells kvalitetsbrændstoffer ud til kunder i nye områder. Samtidig ser vi et godt potentiale i de synergieffekter, der ligger i at udbygge Shell Express-netværket og trække på vores veludbyggede distributionssetup,” forklarer Daniel Andersen  siger Daniel Andersen, der er adm. direktør i DCC Energi, og fortsætter:

- Den danske bilpark er midt i en omstilling til elbiler, som vi også investerer tungt i med lynladere og ladeløsninger til private og virksomheder. Der er dog stadig et behov for de traditionelle brændstoffer, og som landsdækkende energiselskab er vores opgave at bistå alle kunder med gode energiløsninger til hjemmet, til virksomheden og på farten. Derfor investerer vi også fremover i at styrke tankstationsforretningen – både hvad angår tilgængelighed, produktudvalg, convenience og kundeservice

Hvis handlen godkendes, forventes stationerne formelt overtaget i 2. kvartal 2026. Herefter vil de gradvist blive konverteret med nye betalingsstandere, og anlæg med bilvask integreres i Shell Bilvask-konceptet med mulighed for fast månedlig betaling. Kort efter overtagelsen vil bilister kunne tanke Shells brændstoffer på de 21 stationer.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/dcc-energi-udvider-shell-netvaerket-med-21-tankstationer-gennem-opkoeb

GDPR