DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Andel Energi reducerer CO2 fra hosting med 94 pct.

Ændringer i hosting og teknisk arkitektur har sænket udledningen markant uden at påvirke funktionalitet eller performance og peger på et overset klimaaftryk i virksomhedernes digitale løsninger.
13. APR 2026 9.55
Energi
IT
Klima

Andel Energi har reduceret CO2-udledningen fra sin hosting med 94 pct. efter at have ændret hosting-setup og optimeret den tekniske arkitektur i samarbejde med Adapt, som rådgivet Andel Energi i processen. Tiltagene er gennemført uden redesign eller ændringer i funktionalitet, oplyser Andel Energi i en pressemeddelelse.

Før ændringen var hjemmesiden hostet i et datacenter tilknyttet det tyske elnet, som udleder omkring 416 gram CO2 pr. kWh. Efter flytningen er løsningen placeret i Sverige, hvor gennemsnittet er 23 gram CO2 pr. kWh. Det har reduceret udledningen fra cirka 785 kg CO2 om året til omkring 44 kg CO2 om året.

- De færreste tænker over, at vores CO2-aftryk er forbundet med de digitale løsninger, vi bruger hver dag. Men hosting er ikke bare et teknisk valg, det er også et klimamæssigt ansvar. Sammen med Adapt har vi minimeret servernes skjulte klimaeffekter og dermed bidraget til den grønne omstilling, siger Birgitte Skøtt Lenstrup, der er ansvarlig for Andel Energis digitale kanaler.

Overset punkt i ESG-regnskabet

Ifølge Adapt viser casen, at virksomheder kan reducere deres digitale klimaaftryk ved at optimere eksisterende systemer og ændre hosting. Ifølge Apapt peger erfaringerne på, at digitale løsninger ofte ikke indgår som en central del af ESG-rapporteringen, selv om datacentre og digital infrastruktur udgør en stigende del af energiforbruget og derfor bør indgå som en del af virksomhedernes Scope 3-udledninger.

- Virksomheder må begynde at betragte deres websites og digitale platforme som en del af deres indirekte udledninger i Scope 3. Ellers bliver det et overset blindspot i den grønne omstilling og i virksomheders ESG-strategi, hvor der ellers ligger en oplagt mulighed for besparelse, siger Kresten Wiingaard, som er CEO i Adapt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/andel-energi-reducerer-co2-fra-hosting-med-94-pct

GDPR