DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
EWII foreslår, at koncernens store batteri på Bornholm bruges til at udjævne de belastninger, som presser elnettet, og dermed kan batteriet skabe noget hårdt tiltrængt kapacitet på øen.
EWII

EWII: Batterier kan afhjælpe kapacitetskrise i elnettet

Bornholm er konkret eksempel, hvor batteriet står klar, men løsningen kan bruges mange steder i landet, mener energikoncern.
3. MAR 2026 11.04
Energi
Energilagring
Plan & Byg

Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet på grund af manglende kapacitet i Energinets højspændingsnet. Senest pauserede Energinet mandag nye tilslutningsprojekter til elnettet i op til tre måneder for at skabe et samlet overblik over konsekvenserne af den aktuelle efterspørgsel og implementeret nye tiltag, der kan øge kapaciteten, men selvom pausen kun er midlertidig kan kapacitetsproblemerne i mange år frem betyde udskydelser af projekter.

Men ifølge nye beregninger fra EWII kan kapacitetsproblemerne kan udskydes i flere år. Løsningen bygger på fleksibilitet i elforbruget og smartere udnyttelse af batterier, som kan være med til at afhjælpe presset og udskyde kapacitetsproblemer flere steder i landet. Det oplyser EWII A/S i en pressemeddelelse.

Som konkret eksempel peger energikoncernen på sit 30 MW/42 MWh batteri i Hasle på Bornholm. Her kan batteriet anvendes til at udjævne de spidsbelastninger, der opstår, når mange forbruger strøm samtidig. Batteriet kan lagre strøm i perioder med lavt forbrug og frigive den igen, når belastningen overstiger kapaciteten i søkablet til øen.

Ifølge EWII’s beregninger kan batteriet på Bornholm udskyde kapacitetsproblemerne med mindst tre-fire år. Samtidig anslår koncernen, at det vil koste 19 mio. kr. årligt at anvende batteriet til at øge kapaciteten i den bornholmske del af elnettet, mens det kan koste samfundet mia. kr. årligt i tabt vækst og forsinket grøn omstilling at afvente nye kabler og anlægsprojekter.

- Elnettet gisper efter mere kapacitet, og de steder, hvor selskaber som EWII allerede har batterier stående, vil batterierne kunne skabe noget meget tiltrængt kapacitet - effekten vil kunne mærkes inden for en måned. Det er hurtigt, det er billigt – og det virker, siger Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i EWII.

Kan bruges flere steder i landet

Han fremhæver, at Bornholm blot er én case, og at samme princip med lagring og frigivelse af strøm i spidsbelastningsperioder kan anvendes andre steder i landet, hvor elnettet er presset.

- Bornholm er bare én konkret case. De samme principper kan bruges mange steder i landet. Det handler om at tænke nyt og bruge det elnet, vi allerede har, langt bedre, siger Lars Bonderup Bjørn.

"Batterier er illustrative og enkle at arbejde med, og de giver en bedre kontrol, end de øvrige løsninger. Batterier er hurtige at installere og styringen er udviklet. Men de øvrige løsninger er langt billigere. Sagen er, at der politisk ikke er nogen undskyldning for at handle på situationen. Det er faktisk muligt at forbedre situationen ganske væsentligt," skriver Ewii i et notat om sin løsningsmodel.

EWII opfordrer derfor til politisk og regulatorisk handling og peger på, at den nuværende godkendelsesproces hos Forsyningstilsynet udgør en barriere for at tage løsningen i brug.

- Vi står midt i en kapacitetskrise i elnettet, der påvirker udviklingen i hele landet. En ny tilgang er nødvendig, hvis vi ikke skal bremse Danmarks grønne omstilling og produktion. Vi står klar til at hjælpe – og vi kan begynde i morgen, siger Lars Bonderup Bjørn.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ewii-batterier-kan-afhjaelpe-kapacitetskrise-i-elnettet

GDPR