Økonomer maner til ro trods prishop på energi

Konflikten i Mellemøsten har sendt prisen på olie og gas op. For danske forbrugere betyder det, at det bliver dyrere at fylde bilen med benzin eller diesel.

Prisen på olie steg således mandag med syv-otte procent i forhold til den pris, olien blev handlet for, inden de amerikanske og israelske angreb mod Iran blev indledt i weekenden.

Men indtil videre er der ingen grund til at frygte for den næste tur til tankstationen, siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

- For en gennemsnitsfamilie vil stigningen betyde, at det bliver mellem 30 og 40 kroner dyrere om måneden at tanke.

Den beregnede merudgift er et øjebliksbillede, der kan ændre sig, alt efter hvordan konflikten udvikler sig, understreger hun.

Afgørende er Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olie passerer. Strædet, der ligger mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten, og som er et af de mest trafikerede stræder i verden, var mandag kun delvist åben.

Flere skibe har som følge af angrebene lagt ruten om. Det kan betyde, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

Men selv hvis Hormuzstrædet skulle lukke helt, er der ingen grund til panik, siger Louise Aggerstrøm Hansen med henvisning til, at andre lande vil kunne sætte deres olieproduktion op og dermed kompensere for tabet af den iranske.

Også Sydbank følger udviklingen nøje uden dog at være "overdrevent bekymret", skriver cheføkonom Søren Kristensen i en pressemeddelelse.

Selv om trafikken igennem Hormuzstrædet mandag var påvirket af konflikten, vil det først og fremmest ramme Iran. I hvert fald i første omgang.

- En længerevarende blokering vil også give hovedpine andre steder. Det gælder også Europa, hvor vi efter en hård vinter har relativt slukne gaslagre. Det er nemlig ikke kun olie, men også naturgas, der flyder gennem Hormuzstrædet, skriver Søren Kristensen.

Gasprisen, som er steget med 25 procent som følge af konflikten, har direkte betydning for prisen på strøm. Den er steget med omkring otte procent.

Stigningen skyldes, at der fortsat er en stor del af elproduktionen, som er baseret på gas, oplyser energiselskabet OK.

Derfor er det som elkunde klogt at holde øje med prisen og indrette sit forbrug, siger kommunikationschef Jens Bomholt i en pressemeddelelse.

- Om stigningerne på olie og gas - og dermed el - vil fortsætte, er endnu uvist. Ingen ved, hvor længe denne krig vil fortsætte, men snakker vi nærmere uger end dage, har vi formentlig ikke set den sidste prisstigning endnu.

Krisen satte mandag også præg på det danske aktiemarked. Men reaktionen var som med energipriserne behersket, og aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank forventer ikke, at uroen giver anledning til større børsuro.

- Aktiemarkedet har i de seneste år reageret meget afdæmpet på krigshandlinger.

- Olieprisstigninger kan skubbe til indtjeningen. Men vi forventer ingen voldsomme indtjeningstilbageslag, skriver han i en kommentar.

Når det høje konfliktniveau i Mellemøsten har så forholdsvis begrænset påvirkning, skyldes det, at angrebet sker på et tidspunkt, hvor oliepriserne ikke er særligt høje, og hvor den globale økonomi har det godt, forklarer chefstrateg i Danske Bank Frank Øland.

- Medmindre adgangen til olie i Hormuzstrædet forhindres i en længere periode, er det intet til hindring for, at dette positive scenarie kan fortsætte - også selv om der er uro i Mellemøsten.

Helt som forventet flygtede investorerne mandag over i guld og sølv. Prisen på begge ædelmetaller steg til et nyt rekordniveau.

/ritzau/