DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Frivillige fra Greenpeace i protest mod planerne om ny oliejagt i Hejre-feltet. Dronning Louises Bro i København, den 14. februar 2026.
Greenpeace

Greenpeace: Rekordmange høringssvar mod Hejre-feltet

Over 2.300 indsigelser er sendt via organisationens portal til Energistyrelsen i protest mod INEOS’ olieplaner for Hejre-feltet.
3. MAR 2026 14.03

I alt 2.313 høringssvar er ved deadline mandag indsendt mod INEOS’ ansøgning om at åbne ny olie- og gasproduktion i Hejre-feltet i Nordsøen. Ifølge Greenpeaces opgørelse er der tale om rekordmange indsigelser mod et energiprojekt i Danmark. Høringssvarene er indsendt via en portal, som Greenpeace selv har oprettet, og som har videresendt borgernes indsigelser til Energistyrelsen. Ud over de 2.313 indsigelser, der er sendt gennem organisationens portal, kan der være indkommet yderligere høringssvar direkte til Energistyrelsen, oplyser miljøbevægelsen i en pressemeddelelse.

Hejre-feltet ligger omkring 300 km fra den jyske vestkyst ved grænsen til Norge og har haft licens siden 1998, men har aldrig været i drift. I april 2024 godkendte Energistyrelsen INEOS’ indvindingsplan, men Energiklagenævnet kendte i 2025 tilladelsen ugyldig efter en klage fra Greenpeace. Selskabet har derfor indsendt en ny ansøgning med en opdateret miljøkonsekvensrapport.

Ifølge den nye rapport kan feltet medføre udledninger på op til 47,5 mio. tons CO2. Greenpeace anfører desuden i sit høringssvar, at miljøkonsekvensrapporten fortsat har væsentlige mangler, blandt andet i forhold til vurdering af indirekte påvirkninger som havvandsstigninger, ekstreme vejrhændelser samt konsekvenser for menneskers liv og sundhed.

Greenpeace mener, at sagen, som følge af de opdaterede udledningstal, bør løftes fra administrativ behandling til politisk niveau og opfordrer den nye regering til at tage stilling.

- Det her er ikke længere en sag, der bør afgøres af embedsmænd i Energistyrelsen. Mange danskere har talt, og budskabet er klart: Beslutningen om, hvorvidt Danmark skal åbne et nyt oliefelt midt i en klimakrise, hører hjemme på den nye regerings bord. Det er et politisk spørgsmål, og det kræver en politisk beslutning, siger Christian Fromberg, der er politisk kampagneleder i Greenpeace.

Ifølge Greenpeace er Hejre-feltet det energiprojekt, der har modtaget flest høringssvar nogensinde, og sagen placerer sig samtidig i top fem over høringer generelt.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/greenpeace-rekordmange-hoeringssvar-mod-hejre-feltet

GDPR