DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det er udbud og efterspørgsel, som afgør elpriserne. Om vinteren skal der bruges mere strøm til opvarmning, hvilket øger efterspørgslen og dermed forhøjer prisen. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Februar var dyreste måned for danske elkunder i et år

En opgørelse fra energiselskabet Andel Energi viser, at elpriserne i februar var de højeste i et år.
2. MAR 2026 9.05
Energi
Økonomi

Februar måned har budt på de højeste elpriser siden februar 2025. Det viser en opgørelse fra energiselskabet Andel Energi. I februar har gennemsnitsprisen per kilowatt-time ligget på cirka 84,7 øre i Østdanmark. Det er det højeste niveau siden siden februar sidste år, hvor elprisen i gennemsnit var på omkring 88,0 øre.

Også i Vestdanmark har danske elkunder oplevet høje elpriser. Her har gennemsnitsprisen været på 71,8 øre. Andel Energi, som har lavet opgørelsen, er med over en million kunder Danmarks største energiselskab. Elpriserne udregnes uden skatter og tariffer.

- En væsentlig del af forklaringen er selvfølgelig, at det har været en meget kold måned med mange dage med hård frost. Det betyder, at energiforbruget stiger markant, og det presser priserne opad. Den gode nyhed er, at vi går mod varmere tider, og vi forventer da også noget lavere priser i løbet af marts, siger Josefine Walter, der er kommercielt direktør i Andel Energi.

Svingende priser

Udover at elpriserne har været høje, har de også været svingende. Månedens dyreste dag var 10. februar, hvor gennemsnitsprisen var 144 øre per kilowatt-time. 21. februar var omvendt månedens billigste dag, hvor gennemsnitsprisen var 47 øre.

Generelt er det mellem klokken 17 og klokken 21, at elpriserne er højest. Det gjaldt også i februar, hvor gennemsnitsprisen i dette tidsrum var på 120 øre per kilowatt-time. Omvendt var døgnets billigste time mellem 4 og 5 om natten, hvor gennemsnitsprisen i februar var nede på 65 øre.

- Det er desværre i ydertimerne, hvor private elkunder har mindst brug for strøm, at priserne er lavest - om natten og i dagtimerne, siger Josefine Walter.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/februar-var-dyreste-maaned-for-danske-elkunder-i-et-aar

GDPR