DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Semco Maritime har vundet kontrakt med større operatør på den britiske kontinentalsokkel.
Semco Maritime

Semco Maritime sikrer treårig Nordsø-kontrakt: Skal levere driftsservice på otte aktiver

Treårig aftale til en værdi af flere millioner pund samler driftsansvaret for otte aktiver og en række kontrolsystemer i drift
2. MAR 2026 12.04
Nordsøen
Ordre

Semco Maritime UK er blevet tildelt en treårig kontrakt om integrerede kontrol- og sikkerhedssystemer af en større operatør på den britiske kontinentalsokkel. Aftalen omfatter driftsservice på otte offshore- og onshore-aktiver i Nordsøen og har en samlet værdi på flere mio. pund. Det oplyser Semco Maritime i en pressemeddelelse.

Kontrakten trådte i kraft i februar 2026 og indeholder mulighed for to etårige forlængelser. Opgaverne omfatter løbende support, vedligeholdelse, modificering og rationalisering af mere end tolv industrielle kontrolsystemer, der allerede er i drift.

Arbejdet skal udføres fra virksomhedens afdeling i Aberdeen, som leverer ingeniør-, drifts- og vedligeholdelsesydelser til offshore-energisektoren. Systemerne omfatter blandt andet Distributed Control Systems, Safety Instrumented Systems, nødstopsystemer, brand- og gasdetekteringssystemer samt SCADA-systemer. Ifølge virksomheden skal aftalen understøtte sikker og stabil drift samt overholdelse af gældende krav på tværs af aktiverne.

- Vi er glade for at have vundet denne strategisk vigtige kontrakt, som samler processtyrings- og sikkerhedssystemer på tværs af flere aktiver i en sammenhængende supportramme, der gør det muligt for vores kunde at styre risiko, ydeevne og compliance både konsekvent og effektivt. Tildelingen af opgaven er en vigtig milepæl for vores Aberdeen-forretning og afspejler kundens tillid til Semco Maritime, ligesom den understreger dybden af vores lokale kapacitet og evnen til at levere komplekse, sikkerhedskritiske tjenester i Nordsøen. Vi er stolte af denne anerkendelse og fokuserer på langsigtet aktivforvaltning for at sikre, at de store og komplekse systemer forbliver sikre, pålidelige og egnede til opgaven, mens de understøtter operatørens drift og kommercielle mål, siger David Hutchinson.

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/semco-maritime-sikrer-treaarig-nordsoe-kontrakt-skal-levere-driftsservice-paa-otte-aktiver

GDPR