Ikke nok med, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine koster utallige menneskeliv og har skabt en geopolitisk krisestemning ikke set siden Den Kolde Krig.
Krigen fyrer også markant op for den atmosfæriske opvarmning i kraft af store mængder ekstraordinær CO2-forurening. Ved krigens fireårsdag har niveauet af drivhusgasudledning fra krigens aktiviteter nået 311 millioner ton CO2-udledning. Det svarer til otte gange af hele Danmarks årlige udledning.
Det viser en ny rapport fra organisationen Initiative on Greenhouse Gasses Accounting of War, som kortlægger Ukraine-krigens klimaeffekt år for år.
- Vores mål er at vise de udledninger af drivhusgas, der ikke ville være sket, hvis ikke Rusland havde invaderet Ukraine, siger Lennard de Klerk, hovedforfatter på rapporten fra organisationen.
I februar 2022 rullede Vladimir Putins kampvogne med tusindvis af soldater over grænsen til Ukraine. Helikoptere forsøgte at indtage luftrummet, og bombardementer begyndte. De er ikke stoppet endnu. Det koster menneskeliv. Og det udleder CO2, afdækker rapporten.
Her er organisationen kommet frem til, at den største faktor i udledningen af drivhusgasser fra krigen kommer fra selve krigsførelsen - 37 procent.
Det drejer sig især om det enorme brændstofforbrug, krigens maskiner som kampvogne og kampfly kræver.
- Selvom slagmarkstaktikker og brug af udstyr har udviklet sig, er de væbnede styrker stadig stærkt afhængige af fossile brændstoffer til at drive kampvogne, pansrede køretøjer og de voksende logistiske netværk, der understøtter militære operationer, noterer rapporten.
En ting er udledningen fra kampflyets brændstof. Men når bomberne falder, fortsætter bidraget til den globale opvarmning. Krigens eksplosioner har skabt så omfattende skovbrande, at de udgør 23 procent af krigens samlede udledninger af drivhusgas. En bombes eksplosion eller en varm, affyret patron kan sætte gang i de store ødelæggelser.
- Krigens gnister eskalerer til større brande, og når brandmændene ikke kan komme ind i krigszonerne, kan skovbrandene fortsætte ustoppet, siger Lennard de Klerk.
Skovbrande har en dobbelt negativ effekt. De brændende træer udgør en CO2-udledning i sig selv - og samtidig frigives den CO2, som træerne har optaget gennem årtier. Det tabte optag af CO2 er dog ikke opgjort i rapporten, hvilket betyder, at den samlede klimaskade er endnu større end vist.
Selv hvis kamphandlingerne stoppede i morgen, ville ekstraordinære CO2-udledninger fortsætte længe. Krigen har bragt totale ødelæggelser af byer med sig. Her kræver genopbygningen så mange materialer, at det i sig selv står for yderligere 23 procent af de samlede udledninger fra krigen indtil videre.
Byggematerialer som beton og stål er meget energiintensive med store udledninger af CO2 i produktionen. Det gælder både for opførslen af nye bygninger, som er faldet for bombardementer.
Men også de målrettede angreb mod energiinfrastruktur er et klimaproblem. Når kraftværker og energinet er blevet ødelagt, er det CO2-intensivt at genopbygge det. Set fra klimaets perspektiv er der dog enkelte lyspunkter, noterer Lennard de Klerk.
- Der er sket en stor strømning mod vedvarende energikilder. For Ukraine forstår nu, at energisystemer baseret på fossile brændsler er meget mere sårbare og nemme at ødelægge, end de decentrale solcelle- og vindmølleparker.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
