DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Højere priser på olie og gas koster virksomheder 113 milliarder i år

Energitunge erhverv som transport og byggeri står til at blive hårdest ramt af energiprisers himmelflugt.
21. MAR 2026 15.32

Danske virksomheder kigger ind i en ekstra regning på 113 milliarder kroner i 2026 som følge af de stigende priser på olie og gas. Det fremgår af en analyse fra Dansk Industri (DI).

Det er først og fremmest transporterhvervet, der står til en klækkelig ekstra regning. Men også byggeriet, der bruger brændstofkrævende entreprenørmaskiner, bliver ramt.

Når det bliver dyrere at transportere varer, forplanter det sig gennem hele kæden fra producent til forbruger, siger fagchef Morten Munch Jespersen fra DI.

Det er situationen i Mellemøsten og problemerne med at fragte olie gennem Hormuz-strædet, der udløser de højere priser. Strædet er reelt lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og det har sendt olieprisen på himmelflugt.

- Vi ser ind i en situation, der kan vare ved og blive forværret. Men selv hvis Hormuz-strædet skulle åbne i morgen, ville vi stadig se ind i en ekstra regning på den forkerte side af 100 milliarder kroner i år, siger Morten Munch Jespersen.

Det skyldes ifølge fagchefen, at mange virksomheder inden for de energitunge erhverv har tegnet længerevarende energikontrakter.

- Mange virksomheder køber energi på meget lange kontrakter, som er blevet meget dyrere, end de var før problemerne i Hormuz-strædet, siger Morten Munch Jespersen.

I Dansk Industri mener man, at politikerne bør se på, om man kan lempe omkostningerne for de hårdest ramte erhverv. Der er ifølge DI's administrerende direktør, Lars Sandahl, flere mulige knapper at skrue på.

- Vi kan droppe kilometerafgiften for lastbiler, som er en usynlig afgift for forbrugere, vi kan suspendere stigningerne i CO2-afgiften, mens krisen varer, eller vi kan lempe den tårnhøje rumvarmeafgift. Det vil give virksomhederne og forbrugerne den nødvendige luft til at overleve krisen, siger Lars Sandahl i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/hoejere-priser-paa-olie-og-gas-koster-virksomheder-113-milliarder-i-aar

GDPR