I slutningen af januar blev en historisk milepæl nået i den danske bilflåde, da antallet af elbiler på de danske veje for første gang overhalede antallet af dieselbiler.
Den overhandling er ikke kommet af ingenting. Bilmarkedet fik således en stærk start på 2026, da der i januar blev indregistreret 12.803 nye personbiler. Det svarer til en stigning på 18,2 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Og det er netop især elbilerne, som stod for hovedparten af salget med en markedsandel på 82,9 pct. Det oplyser Mobility Denmark i en pressemeddelelse.
Ifølge brancheorganisationen fortsætter udviklingen fra sidste år med en høj efterspørgsel efter nye biler, særligt elbiler. I alt blev der indregistreret 10.618 nye elbiler i januar, hvilket betyder, at mere end fire ud af fem nye biler kørte på el. Den høje elandel hænger blandt andet sammen med, at planlagte afgiftsstigninger på elbiler ved årsskiftet blev udskudt som led i finanslovsaftalen for 2026.
- Elbilerne fylder løbende mere i Danmark og i januar kunne vi markere endnu en milepæl, da der nu er flere elbiler end dieselbiler i den danske bilbestand. Udviklingen er blandt andet et resultat af, at det er økonomisk attraktivt at vælge en elbil, og derfor er det meget positivt for den grønne omstilling, at der er politisk vilje til fortsat at gøre det gældende. Samtidig mener vi, at Danmark er klar til en ny bilbeskatningsmodel, som mere permanent understøtter grønne løsninger,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




























