DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Energinet vurderer, at den nye praksis vil medføre en samfundsøkonomisk besparelse på cirka fire mia. kr. i årene fra 2025 til 2035 og herefter gennemsnitligt 23 mio. kr. pr. ny nettilslutning af en producent eller forbruger til transmissionsnettet.
Energinet

Energinet fjerner byrde fra VE-udviklere: Vil spare samfundet for milliarder

Energinet vil overtage installation af harmoniske filtre. Det fjerner byrden fra VE-udviklere og store elforbrugere og anslåes at spare samfundet for omtrent fire mia. kr.
18. SEP 2025 14.30
Administration

Energinet vil overtage ansvaret for at installere såkaldte harmoniske filtre i elnettet - en opgave, der hidtil har ligget hos netkunder som sol- og vindudviklere samt store, industrielle elforbrugere.

Filtrene er nødvendige for at reducere "harmoniske forvrængninger", som kan opstå, når mere sol, vind og kabler tilsluttes elnettet.

Uden filtrene kan elkvaliteten altså forringes, og det kan skade både elnet og forbrugerudstyr og i værste fald føre til strømafbrydelser.

- Det vil ikke blot fjerne en meget stor byrde hos mange netkunder, det vil også sikre mere ensartethed og dermed mere stabil forsyning for danskerne. Yderligere vil det faktisk kunne give en samfundsøkonomisk besparelse på fire mia. kr. de kommende ti år, siger Kim Willerslev, direktør for Systemansvar i Energinet.

Stigende antal projekter

Beslutningen kommer efter, at antallet af netkundeprojekter er vokset kraftigt: Fra 16 i 2020 til 83 i 2024.

Indtil nu har hver aktør selv skulle beregne, designe og opsætte filtre, hvilket er både dyrt og kompliceret. Energinet vurderer, at centralisering af opgaven vil sikre bedre elkvalitet, højere forsyningssikkerhed og hurtigere nettilslutning for nye projekter.

- Nye konvertertilsluttede sol- og vindanlæg skaber som et slags biprodukt harmoniske forvrængninger, som breder sig videre ud i elnettets ledninger og transformere, hvor allerede eksisterende harmoniske forvrængninger fra blandt andet kabler kan forstærkes, forklarer Senior director for el-driftudvikling i Energinet, Christian Frank Flytkjær. Han fortsætter: 

- Hvis ikke forvrængningerne reduceres, kan de påvirke elkvaliteten og i værste tilfælde forsyningssikkerheden. Det giver god mening at løse udfordringen ét sted fra, i stedet for at mange parter arbejder med mange forskellige løsninger, som måske ikke spiller sammen eller direkte modvirker hinanden, 

Beslutningen skal godkendes af Forsyningstilsynet og Energistyrelsen, men Energinet vurderer altså, at den nye praksis kan spare samfundet cirka fire mia. kr. frem mod 2035 og gøre installation af nye nettilslutninger både billigere og mere effektiv. 
 
 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/energinet-fjerner-byrde-fra-ve-udviklere-vil-spare-samfundet-for-milliarder

GDPR