
I et nyt udspil vil regeringen, at naboer til solcelleanlæg skal have fordoblet den nuværende nabokompensation. Men ifølge Klimamonitor viser et internt notat, at man ikke ved, om kompensationen egentlig vil gavne den lokale opbakning.
"Det er uklart, om en forøget branchefinansieret nabokompensation for solcelleanlæg vil have en effekt på lokal opbakning til VE-anlæg på land," lyder ifølge mediet i notatet fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fra 15. september 2025.
Ministeriet erkender samtidig, at højere VE-kompensation kan svække udviklernes økonomi og dermed bremse den grønne udbygning.
Samme advarsel lød fra erhvervslivet i forbindelse med lanceringen af udspillet onsdag.
Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv advarede tilsvarende mod at pålægge udviklere nye udgifter:
- Med regeringens udspil lægges der nye omkostninger på dem, der bygger solcelleparker, hvilket jo reelt er en ekstra skat på disse virksomheder. Det er næppe vejen til mere grøn strøm, så det er ikke en rose, der har groet i vores have, siger Ulrich Bang.
Samme advarsel kom fra Green Power Denmark, som ligeledes advarede mod at lægge flere udgifter over på virksomhederne:
- Smertegrænsen er nået for mange projekter, og det er ikke det rette greb at øge udviklernes betaling til naboerne. Regeringen har endnu ikke undersøgt effekten af de nuværende regler for kompensation til naboerne, og meningsmålinger viser, at det ikke er folkelig modstand, der er det reelle problem, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.