
Det danske selskab Cadeler har indgået en endelig kontrakt med Ocean Winds om at transportere og installere 26 Siemens Gamesa-havvindmøller ved BC-Wind havmølleparken i den polske del af Østersøen.
Aftalen følger efter en foreløbig reservationsaftale fra februar i år og markerer Ocean Winds’ første projekt i Polen.
Havmølleparken får en kapacitet på op til 390 MW, svarende til grøn strøm til knap en halv million polske husstande. Projektet ligger 23 kilometer fra kysten ved Pommerske Voivodskab, og installationen ventes at begynde i 2028 med en varighed på cirka fire måneder. Arbejdet vil blive udført med et af Cadelers O-klasse installationsfartøjer med udgangspunkt i havnen i Gda?sk.
Ifølge Cadeler-direktør Mikkel Gleerup er Polen ved at etablere sig som et centralt marked for havvind i Europa, og kontrakten bliver et vigtigt skridt i landets grønne omstilling. Cadeler og Ocean Winds har tidligere samarbejdet om projekter i Storbritannien, men aftalen er det første direkte kontraktlige partnerskab mellem de to selskaber.
- Med denne endelige kontrakt på plads er vi klar til at bringe vores førsteklasses flåde og erfarne besætninger i spil til at støtte Ocean Winds i dette vigtige projekt. Polen er i færd med at etablere sig som et nøglemarked for havvind i Europa, og projektet vil være et betydeligt skridt i retning af at styrke landets ambitioner for vedvarende energi, siger Mikkel Gleerup. Han fortsætter:
- Vi ser frem til at udvide vores tilstedeværelse i den polske del af Østersøen og bygge videre på den stærke projektpipeline, vi allerede har sikret os i regionen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.