DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Danmarks produktionskapacitet kan blive en afgørende fordel i energisektoren, lyder det fra energi- og handelsminister Michael Shanks. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Britisk minister smider redningskrans til vingeskudt vindindustri

Energi- og handelsminister Michael Shanks fremhæver Danmarks produktionskapacitet som afgørende, og Dansk Industri ser det som en gylden mulighed for den danske vindbranche.
12. SEP 2025 11.00
Erhverv
Internationalt
Politik

Mens Donald Trumps modstand mod havvind skaber store problemer for Ørsted og andre grønne selskaber, byder Storbritannien danske virksomheder velkommen til at deltage i landets ambitiøse havvindprojekter. Det skriver mediet Finans, der har mødt Storbritanniens energiminister Michael Shanks under et besøg i Danmark, der handler om politiske drøftelser om havvind og Europas omstilling til grøn energi. 

- Vi er stærkt afhængige af leverandører fra andre lande. Det er virkelig vigtigt, fordi I har produktionskapacitet i stor skala (i Danmark, red.), siger Michael Shanks. 

Hos Dansk Industri kaldes de britiske ambitioner for en gylden mulighed for den danske vindbranche. Vicedirektør Troels Ranis understreger, at Ørsted allerede har opbygget en stærk position i Storbritannien, og at danske leverandører leverer centrale komponenter til projekterne. "Briterne viser på mange måder vejen for hele Europa. De har sat en maskine op til at levere på havvind, og det virker," siger Troels Ranis og tilføjer, at Danmark bør udnytte sin position som frontløber på området.

Udtalelsen fra Michael Shanks kommer samtidig med, at Donald Trumps administration i USA har bremset flere havvindprojekter, hvilket har skabt store problemer for blandt andet Ørsted.

Selskabet har været nødt til at anmode aktionærerne om 60 mia. kr. for at håndtere konsekvenserne af byggestop på projekter, der allerede var under opførelse. 
 
 


ap 
 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/britisk-minister-smider-redningskrans-til-vingeskudt-vindindustri

GDPR