DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Søren Gade vil bruge statens arealer til vind- og solenergi

13. MAR 2026 14.37
Energi
Natur
Onshore
Politik

Staten bør i højere grad stille egne arealer til rådighed for vindmøller og solceller for at få fart på den grønne omstilling. Det mener Søren Gade, der er folketingskandidat for Venstre i Vestjylland Storkreds. Han foreslår blandt andet, at staten undersøger muligheden for at opstille vindmøller i statsskove og på andre offentlige arealer. Udspillet kommer, mens udbygningen med landvind i Danmark er gået næsten i stå, selv om Folketinget i 2022 besluttede at firedoble produktionen af sol- og vindenergi på land frem mod 2030. Det skriver DR.

- Det er på tide, at staten går ind og tager et ansvar. Helt banalt bor der ikke nogen mennesker på de her store statsarealer, og det hjælper heller ikke at give det ud til kommunerne. De stemmer jo alligevel nogle af de lokale vindmølleparker ned. Så jeg tror, at det er på tide, at staten går ind og bliver en spiller på det her område, siger Søren Gade, der er folketingskandidat for Venstre i Vestjylland Storkreds.

Forslaget møder dog kritik fra flere sider. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne mener, at statens arealer ofte er fredede naturområder, hvor store energianlæg ikke hører hjemme. Samme holdning har Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge foreningen bør staten i stedet tage landbrugsjord ud af drift og bruge arealerne til vedvarende energi. Til gengæld opbakning til forslaget fra energibranchen. Green Power Denmark peger på, at lande som Finland, Sverige og Tyskland allerede opstiller vindmøller i skovområder uden større problemer for naturen. Ifølge organisationen kan flere muligheder for placeringer være nødvendige, hvis udbygningen med vind og sol skal øges og energipriserne sænkes.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/soeren-gade-vil-bruge-statens-arealer-til-vind-og-solenergi

GDPR