
Kompensationsordningerne i "Lov om vedvarende energi" kan skabe udfordringer lokalt, når nye vindmølleprojekter planlægges. Ifølge loven har boligejere inden for en radius på op til seks gange møllens højde - eksempelvis 900 meter ved 150 meter høje møller - ret til kompensation i form af bl.a. værditabsvurdering og mulighed for opkøb af ejendom efter opsætning af vindmøller.
Boligejere udenfor denne grænse kan stadig få vurderet et eventuelt værditab, men skal selv betale et gebyr på 4.000 kr.
Den skarpe afgrænsning betyder, at naboer i samme lokalsamfund kan blive behandlet forskelligt, hvilket ifølge lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Kristian Borch, kan skabe splittelse og modstand mod projekterne. Han peger på, at nogle udviklere vælger at dække udgifterne til vurderinger for alle berørte beboere, også udenfor den lovbestemte radius. Det skriver DR.
- Den investering kan være god, da det vil betyde, at projektet får større opbakning, forklarer Kristian Borch.
Hos energiselskabet NRGi, der står bag flere projekter, fremhæves det dog, at de eksisterende ordninger giver de rette incitamenter til at støtte den grønne omstilling. "Vores erfaring tilsiger, at der for langt de fleste ejendomme, som ligger længere væk end grænsen, ikke vil være tale om et værditab," lyder det fra Jakob Bundgaard i et skriftligt svar til mediet.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.