DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kristoffer Böttzauw stopper i Energistyrelsen for at skifte til Andel (Arkivfoto.).
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Andel kaprer Energistyrelsens direktør

Kristoffer Böttzauw stopper efter ti år i Energistyrelsen – de seneste syv som direktør – for fra 1. oktober at blive ny distributions- og reguleringsdirektør i energikoncernen Andel.  
5. SEP 2025 10.56
Arbejdsmarked
Navne

Energistyrelsen skal have ny direktør, således stopper Kristoffer Böttzauw med udgangen af september måned efter ti år i direktionen af styrelsen de seneste 7 år som direktør.

- Jeg holder umådeligt meget af Energistyrelsen, af mine kollegaer og ikke mindst de kerneopgaver, som Energistyrelsen er sat i verden for at løse. Derfor er det også blevet til 10 gode år, hvor Energistyrelsen har udviklet sig enormt meget i takt med, at den grønne omstilling og energipolitik er blevet en central del af danskernes hverdag, siger Kristoffer Böttzauw. 

En af han sidste opgaver i styrelsen bliver således en tilpasning af organisationen, hvor hver syvende medarbejder står til fyring.

- Vi har brugt denne uge, på at tilpasse styrelsen til de fremadrettede økonomiske rammer. Det har været vigtigt for mig at forlade Energistyrelsen med en plan for, hvordan styrelsen skal løfte sine opgaver siger Kristoffer Böttzauw.

Bliver direktør i Andel

Han forlader dog ikke energibranchen. Således bliver han pr. 1. oktober ny distributions- og reguleringsdirektør i Andel. Her erstatter han Knud Pedersen, der har valgt at gå på pension. Böttzauw bliver desuden ny bestyrelsesleder for netselskaberne Cerius og Radius og driftsselskabet Nexel, oplyser Andel.

- Det danske elnet er ikke bare kabler i jorden – det er rygraden i vores samfund og hjertet i klimakampen. Med Andels solide kompetencer og rettidige investeringer er vi med til at sikre, at Danmark bliver elektrificeret og får mere vedvarende energi med forsat høj forsyningssikkerhed. Det er en opgave, vi løfter med stor alvor. Med Kristoffer Böttzauw får vi en leder med stærke kompetencer, dyb indsigt og et solidt værdimæssigt ståsted, der er oplagt til at drive opgaven videre, siger Jesper Hjulmand, Group CEO i Andel.

Hos Andel bliver Kristoffer Böttzauw ansvarlig for at lede udviklingen af elnettet ind i næste fase af den grønne omstilling. Alene i 2025 investerer Andel tre milliarder kr. i udskiftning af eksisterende anlæg og forstærkning af elnettet gennem netselskaberne Cerius og Radius.

- Det her er en samfundsvigtig opgave i klimakampens frontlinje, som jeg glæder mig til at løfte sammen med dygtige kolleger i Nexel, Cerius og Radius. Vi skal udbygge elnettet markant og samtidig gøre det mere fleksibelt og digitalt, så det kan håndtere stigende forbrug, svingende grøn produktion og et øget behov for robusthed, siger Kristoffer Böttzauw.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/andel-kaprer-energistyrelsens-direktoer

GDPR