I sidste uge måtte det danske EU-formandskab opgive håbet om at få EU's 2040-klimamål på plads i denne uge.
Nu må EU formentlig også opgive at aflevere et fasttømret 2035-klimamål til FN.
Det står klart efter et møde for EU-landenes ambassadører.
Her fik det danske EU-formandskab i stedet opbakning til at forsøge at nå frem til en hensigtserklæring på torsdagens møde i Bruxelles for EU-landenes miljøministre.
Hensigtserklæringen skal beskrive, hvad EU håber at nå til enighed om, når det gælder 2035-målet.
Det fastslår det danske EU-formandskab i en skriftlig kommentar.
- Generelt fik det danske formandskab bred opbakning til vores tilgang om at udarbejde en hensigtserklæring til torsdagens møde i Miljørådet.
- Denne tilgang vil sikre, at EU ikke møder op til FN's klimakonference med tomme hænder, skriver det danske EU-formandskab.
Danmark havde oprindeligt håbet, at man kunne nå at blive enige om EU's eget 2040-klimamål på ministermødet torsdag.
Derefter var håbet, at EU-landene kunne udlede et ambitiøst 2035-klimamål fra 2040-målet og aflevere det til FN.
Et fasttømret 2035-mål ville give EU det bedste afsæt for at presse lande fra andre dele af verden til at levere reduktioner i drivhusgasudledningerne på COP30 i Brasilien i november.
EU's to folkerigeste lande, Tyskland og Frankrig, satte dog foden ned over for 2040-klimamålet på et møde i sidste uge støttet af industritunge lande som Italien, Polen og Tjekkiet.
Dermed blev EU-landenes tiltagende skepsis over for høje klimamål udstillet. Reelt er Danmark nu i en mindre gruppe af EU-lande bestående af blandt andre de nordiske lande og Spanien, som oprigtigt støtter hurtig klimahandling.
En række andre EU-lande - heriblandt Tyskland og Frankrig - er begyndt at vakle i skyggen af en svækket hjemlig økonomi præget af høje energipriser.
På grund af modstanden fra især Tyskland og Frankrig skal 2040-klimamålet nu i stedet diskuteres på et kommende EU-topmøde.
EU-Kommissionen har foreslået, at 2040-klimamålet skal sigte efter en reduktion på 90 procent i drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990.
Det er for højt sat, mener lande som Ungarn, mens andre lande presser på for at få fleksibilitet i forhold til at nå målet.
På torsdagens ministermøde ventes Danmark at arbejde for, at der fortsat er en sammenhæng mellem EU-Kommissionens forslag om 90 procent reduktion i 2040 og den hensigtserklæring om 2035-målet, som landene skal forsøge at nå til enighed om.
Spørgsmålet bliver så, om EU-landene vil lege med på torsdagens møde:
- Vi er opmærksomme på, at der er forskellige holdninger til det nøjagtige indhold og balancen i hensigtserklæringen, og vi er bevidste om, at der er behov for konsensus om dette spørgsmål på mødet på torsdag, hedder det i en skriftlig kommentar fra det danske EU-formandskab.
EU stod i 2023 for seks procent af drivhusgasudledningerne i verden.
Det er et fald fra 15,2 procent i 1990.
EU har et mål om at blive klimaneutral i 2050.
De største udledere i dag er USA, Kina og Indien.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
