Klimarådet ønsker en stor kickstart af den grønne omstilling

Årtiet, vi lige nu gennemlever, kalder klimaforskere "det afgørende".

Det er nu i disse år, at udledningen af drivhusgasser skal bremses for at holde antallet af dødbringende katastrofer nede og sikre, at vi ikke ramler ind i uhyggelige tipping points, der vil forandre levevilkårene på kloden så voldsomt, at det kan blive svært for mennesket at tilpasse sig.

Mandag slog en ny rapport fast, at klimakrisens tørker, hedebølger og oversvømmelser allerede i år koster EU over 300 mia. kr. - om få år vil de økonomiske tab stige til 940 mia. årligt.

Så dramatisk er det, så travlt har vi, men alligevel er den grønne omstilling lige nu sat ned i tempo. Ikke kun ude i verden, men også herhjemme. Stort set alle dele af den danske omstilling er ramt af forsinkelser.

- Det er bekymrede, siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, der ønsker, at der politisk var samme krisebevidsthed på klimaet som på forsvaret.

- Vi skal ikke bare planlægge, men rent faktisk gennemføre. Vi skal til at komme fra papiret til der, hvor vi ser rigtige reduktioner af drivhusgasser.

En glad nyhed

I februar i år erklærede Klimarådet ellers for første gang, at regeringen nu på papiret havde fået sammensat en klimaplan, som gjorde det muligt at nå klimamålet i 2030.

Den glade nyhed blev dog ledsaget af formaningen om at følge udviklingen. Tidsplanerne for de forskellige projekter er stramme, meget kan gå galt og det er langtfra sikkert, at planerne materialiserer sig i virkeligheden i tide.

Kigger man hen over de seneste fem år, forstår man virkelig godt den advarsel. De store forventninger til teknologier som power-to-X, CO2-fangst og biokul er løbende blevet kraftigt nedjusteret over årene. Udbud har været forsinket, næsten alt er blevet dyrere og sværere at gennemføre, end man først håbede. Det halter med at få sat vindmøller og solceller op. Elektrificeringen af industrien og husholdninger snegler sig fremad. Udvidelsen af elnettet, der skal transportere den grønne strøm, er forsinket, og det har taget årevis at få landet en aftale om reduktioner i landbruget, og den er stadig ikke færdig.

Samtidig kommer der forvirrende signaler fra regeringen.

Venstre meldte i foråret stik mod alle anbefalinger pludselig ud, at danskerne alligevel ikke behøvede skifte deres gasfyr. Og partierne taler nu igen højt om retten til billigt oksekød, selv om alle godt ved, at der skal være færre køer for at nå klimamålene og løse problemerne med iltsvind i havene.

Peter Møllgaard har før brugt en cykelløbsmetafor for situationen, som han godt ved er lidt fortærsket, men den beskriver det meget godt.

Den lyder sådan her: Regeringens klimaplan er ikke andet end en god mellemtid, og "man når jo ikke målet, hvis man stopper med at træde i pedalerne", som han siger.

Det er det, han nu advarer om er ved at ske.

To ting bekymrer

Klimarådets eksperter er særligt bekymrede over to ting. For det første frygter de, som de har gjort længe, at regeringens planer om CO2-fangst er for optimistiske. For det andet er der stadig ikke nogen politisk aftale for, hvordan de klimaskadelige lavbundsjorder bliver omdannet fra marker til natur, hvis ikke landbruget frivilligt lykkes med det.

De forhandlinger skal efter planen finde sted nu i efteråret, hvor det skal besluttes, hvordan landbruget skal reguleres, hvis ikke landmændene selv klarer opgaven med at få jord taget ud af drift. Med andre ord, hvor hårdt skal kvælstofhammeren, som den er blevet døbt, slå.

- Kvælstofhammeren er jo ikke specificeret endnu. Så lige nu er den mest et mytologisk instrument, lidt ligesom Thors hammer, siger Peter Møllgaard.

Peter Møllgaard kender de fleste forklaringer på forsinkelserne og de udskudte beslutninger. Han anerkender også, at regeringen har været inde og dreje på håndtag, der kan skubbe på på nogle af de områder, hvor der er brug for det. For eksempel ved at genindføre statsstøtten til havvind eller sætte lidt flere penge af til at udfase gasfyr i finansloven.

Men grundlæggende er det stadig sådan, at den politiske handling ikke modsvarer problemets omfang.

- Klimakrisen bliver stadig ikke opfattet så akut som covid eller sikkerhedskrisen. Der er ikke den samme krisebevidsthed omkring klimakrisen hverken blandt politikerne eller befolkningen, siger han.

Han fremhæver en rundspørge, der blev lavet blandt verdens erhvervsledere i forbindelse med World Economic Forum om deres største bekymringer for fremtiden. De fleste nævnte på den korte bane misinformation og på den lange klimaet. Det er forståeligt, men spørger man om to år igen, så vil klimaet sikkert heller ikke komme øverst på dagsordenen.

- Så der er hele tiden noget, der virker mere akut end klimaet, og som gør, at vi skubber de vigtige beslutninger, siger han.

En svær opgave

Peter Møllgaard anerkender også, at det er en stor og kompliceret opgave at omstille samfundet. Han er også med på, at omstillingen har været ramt af uheld – krig, inflation, stigende renter, stigende priser, forsinkelser i forsyningskæderne – som tilsammen har gjort det hele »dyrere og sværere«.

- Men man kunne være startet tidligere. Vi har sagt det her længe. For eksempel kunne man have startet udbygningen af havvind tidligere, da renten var lav eller negativ og der ikke var forsyningskædeusikkerheder. Det moment er vi jo så forbi nu, siger han.

- Men derfor er det så vigtigt, at vi nu prioriterer det og afsætter et stort milliardbeløb til at sætte gang i den grønne omstilling.

Altså en kickstart, som er større, end de tiltag regeringen har lavet indtil nu?

- Ja, det kan man godt sige. For der skal gang i de planer, der er lagt. Hvis man tænker på den sikkerhedsmæssige situation, så er vi gode til at speede processer op, og det samme kan godt vise sig nødvendigt med den grønne omstilling, siger han.

Det betyder også, at det kan blive nødvendigt med mere statsstøtte til dele af omstillingen, siger han. Det er i tråd med nye toner fra EU-Kommissionen, som i den nye plan for at sikre den europæiske industri – på en ikke nødvendigvis grøn måde – netop ønsker at lempe statsstøttereglerne.

- Vi har i EU med god grund haft et problematisk forhold til statsstøtte, men de seneste år har spillet ændret sig, så statsstøtte er blevet the name of the game i vid udstrækning både i Kina og USA. Så er man nødt til at gentænke i EU, og det er så også ved at ske, siger han.

- Vi skal selvfølgelig tænke os grundigt om, når det handler om at støtte økonomisk aktivitet. Men igen kan man trække en parallel til Forsvaret, hvor vi har set regler om udbud, som man bruger lang tid på, blive sat ud af kraft. Vi skal tænke det sådan, at der ikke skal være så langt fra beslutningen, til vi sætter spaden i jorden.