
Den britiske regering meddeler mandag, at en række europæiske lande, herunder Danmark, som ventet har indgået en aftale, der skal levere 100 gigawatt havvind i Nordsøen.
Energiministrene fra Belgien, Danmark, Irland, Frankrig, Tyskland, Island, Luxembourg, Holland, Storbritannien og Norge har underskrevet aftalen i Hamburg. Landene vil bygge havvindmølleparker, der direkte kobles til flere nationer. Aftalen skal være med til at frigøre Europa fra afhængighed af russiske energikilder.
Ifølge den britiske energiminister, Ed Miliband, er den grønne energi en vej til at forlade det, som han betegner som en rutsjebane af fossile brændstoffer.
Den nye aftale bekræfter Europas mål om at investere i vindkraft. Ni lande - herunder Danmark - blev for tre år siden enige om at fordoble mængden af strøm fra havvind i Nordsøen og opføre kapacitet til 300 gigawatt i 2050. Den danske energikoncern Ørsted er klar til at medvirke til, at planerne bliver ført ud i livet.
- Den fælles investeringsaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet, siger Ørsteds administrerende direktør, Rasmus Errboe, i en pressemeddelelse.
- Aftalen viser, hvordan landene går forrest i forhold til at realisere Nordsøens potentiale inden for havvind, og Ørsted står klar til at tage denne opgave på sig ved at investere i udbygningen.
/ritzau/amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















