"Et drømmeeksempel på, hvordan befolkningen tager ejerskab til den grønne omstilling og bliver del af løsningen på klimakrisen."
Sådan beskriver Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Vedvarende Energi og Den Grønne UngdomsbevægelseKlimabevægelsen i Danmark om det folkedrevne havvindmølleprojekt, Bornholms Havvind, hvor man siden 2019 har arbejdet hen mod opførelsen af ni møller med en samlet effekt på 100 MW i kystnært farvand ud for Nexø, som skulle sikre grøn strøm til Bornholm.
Møllerne kommer dog højest sandsynligt aldrig til at blive opført. Havvindmølleparken er nemlig et af de 24 projekter, der blev lagt i graven, som følge af den brede aftale om en plan for de danske havarealer, som Folketinget blev enige om for nylig.
Bornholms Havvind bør dog overleve, lyder det fra de fire ovennævnte organisationer, som derfor har oprettet underskriftindsamlingen med overskriften "Bornholms Havvind må reddes" på skrivunder.net.
"Politikerne på Christiansborg må leve op til egne hyppige udsagn om at ’Det lokale engagement bliver afgørende’ for den grønne omstilling (klimaminister Lars Aagaard). Afslaget til Bornholms Havvind må annulleres. De folkeejede møller ud for Bornholm skal blive en realitet!," lyder det afsluttende i opfordringen fra de fire organisationer.
Indtil videre har 108 torsdag eftermiddag givet deres støtte til underskriftsindsamlingen, som blev sat i gang onsdag.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.