DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Over 70 procent af alle containere til og fra Danmark går gennem Aarhus Havn, som er landets største erhvervshavn.
Aarhus Havn

Danmarks største erhvervshavn leverer største containeromsætning nogensinde

Aldrig før er der blevet sendt så mange containere over kajen hos Aarhus Havn. 
17. FEB 2026 10.15
Havne
Økonomi

AARHUS: Aarhus Havn leverede i 2025 en ny rekord med en historisk høj containeromsætning. 

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

I alt blev 843.665 TEU (tyve-fods containere) håndteret på containerterminalen, og det er en stigning på næsten 28 pct. i forhold til 2024.

- Det sætter to streger under, at Aarhus Havn er en attraktiv havn og et afgørende knudepunkt for gods og logistik ikke kun i Danmark, men også i europæisk sammenhæng, siger Kåre Clemmesen, Interim CEO hos Aarhus Havn.

Det gode resultat skyldes bl.a., at der har været ekstraordinære kapacitetsudfordringer i flere af de andre store europæiske havne, hvilket har medvirket til, at flere containere er landet i Aarhus.

- Det har fået efterspørgslen efter alternativer til at stige. Her har vi i Aarhus et robust og konkurrencedygtigt produkt at tilbyde. Det har blandt andet betydet, at Aarhus Havn har modtaget flere transitcontainere, end vi har gjort tidligere. Samtidig er vores i forvejen stærke rutenet blevet udvidet med nye ruter og skibe, forklarer Kåre Clemmesen.

Væksten i containeromsætningen afspejles desuden i den samlede godsomsætning, som i 2025 nåede 11.340.708 tons. Det er en stigning på næsten 14 pct. sammenlignet med 2024. 

ap

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danmarks-stoerste-erhvervshavn-leverer-stoerste-containeromsaetning-nogensinde

GDPR