DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I Vietnams hovedstad, Hanoi, holdt indbyggere i sidste uge i kø for at tanke, efter at landets handelsministerium havde opfordret folk til at arbejde hjemmefra for at spare på benzin og diesel. (Arkivfoto).
Khanh Vu/Reuters

Flere asiatiske lande skruer markant ned for benzinafgifter

Prisstigninger og frygt for forsyningsproblemer får Indien og Vietnam til at skrue på en række afgifter.
27. MAR 2026 9.04
Internationalt
Olie
Politik
Økonomi

Flere lande i Asien er gået i gang med at fjerne eller sænke afgifter på benzin og diesel. Det sker som følge af store prisstigninger og frygt for forsyningsproblemer i kølvandet på den igangværende konflikt i Mellemøsten. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP tidligt fredag morgen.

I Vietnam oplyser handelsministeriet fredag morgen, at man fra den 15. april midlertidigt vil fjerne miljøafgiften på benzin, diesel og flybrændstof.

- Det betragtes som en presserende og effektiv løsning for at kunne stabilisere oliemarkedet og sikre den nationale energisikkerhed midt i den eskalerende konflikt i Hormuzstrædet, som skaber den største energiflaskehals nogensinde, skriver ministeriet i en udtalelse ifølge AFP.

Den midlertidige sløjfning af afgifterne vil ifølge det vietnamesiske handelsministerium sænke priserne på benzin med 26 procent, mens priserne på diesel vil falde med lidt over 15 procent.

I Indien fjernede finansministeriet torsdag punktafgiften på diesel og sænkede afgiften på benzin. I en regeringsbekendtgørelse fremgår det ifølge Reuters, at afgiften på benzin sænkes fra 13 rupier til 3 rupier per liter. Det svarer til en reduktion på 0,7 danske kroner.

USA og Israel iværksatte koordinerede angreb mod Iran den 28. februar. Efterfølgende indførte Iran en de facto blokade af Hormuzstrædet, hvor en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden normalt sejles igennem.

Generaldirektør i Verdenshandelsorganisationen (WTO), Ngozi Okonjo-Iweala, sagde torsdag, at det globale handelssystem er ramt af "de værste forstyrrelser i de seneste 80 år".

- Den verdensorden og det multilaterale system, vi kender, har ændret sig uigenkaldeligt, sagde hun og tilføjede:

- Vi kan ikke benægte omfanget af de problemer, som verden står over for i dag.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/flere-asiatiske-lande-skruer-markant-ned-for-benzinafgifter

GDPR