MIDDELFART: Danmark er for lille. I hvert fald hvis alle de klimaløsninger, der er på tegnebrættet, skal etableres på landets arealer. Det gælder blandt andet områder med biodiversitet, opsætning af vindmøller og solcelleparker. For udover klimaløsninger, så skal der også bruges areal til fødevareproduktion, vandboringer og beboelse, for bare at nævne nogle af de ting, som optager plads i landskabet.

Der vil være brug for 1,4 gange Danmarks areal, medmindre flere af løsningerne kan være i samspil med hinanden og overlappe. Det blev diskuteret på sidste uges Klimafolkemøde.

- Hvis vi bare tager hele klimaudspillet, så måler vi i søjler, men der er en masse tværgående ting. Så hvordan skal vi bruge arealerne, når så mange af løsningerne kræver areal? Vi skal finde helhedsløsnigner, som kan fungere på tværs af søjlerne i praksis. Landskabet har funktioner som fx produktion, drikkevand og beboelse. Den række ting skal kunne fungere sammen. Derfor går det ikke kun at forholde sig til et element af gangen, siger Søren Møller fra Collective Impact.

Når pladsen skal optimeres kan det netop undersøges, hvilke klimaløsninger der kan etableres, så de overlapper.

- Vi skal have en multifunktionel tankegang. Vi skal kigge på arealerne og se, hvordan de forskellige løsninger kan gå i samspil med hinanden. På den samlede dagsorden skal vi løfte landdistrikterne. Hvordan kan vi gøre områder til smukkere og bedre steder? siger Møller.

Fx kan får græsse under solceller, vindmøller opsættes i forurenede områder og planter med lavt behov for sollys dyrkes under solcelleparker.

Landdistrikterne skal kompenceres

- Et paradigmeskifte er nødvendigt, for der kan ikke blive ved med at være den ene dagsorden efter den anden. Vi skal lave landdistriktsfornyelser og -udviklinger. Det er den rigtige tilgang. Lodsejerne skal selvfølgelig kompenceres, så de ikke står i vejen. Der skal erstattes og beskattes. Vi kan forhandle med lodsejerne, for de her ændringer gavner hele landet, siger Møller.

Det er primært i landdistrikterne, at vindmølleparker, solcelleparker og vandboringer bliver etableret. Her er Møllers bud på kompensation altså erstatninger og beskatninger. Han tror på, at der er en vej frem for at lykkes med etableringen af de grønne løsninger.

- Hvis vi kan lave byfornyelse, så kan vi også lave nye energiparker på landet, siger Møller.

Ikke alt kan være i samspil

I Danmark drikker vi vores grundvand. En naturlig vandkilde til rent vand, som kan være i fare, hvis ikke man er påpasselig med, hvor man placerer industri, som forurener.

- Mange tænker bare, at når vandet kommer ud af vandhanen, så er der intet problem. Men vi har grundvand, så vi bor ovenpå vores vand. Vi har brug for store mængder vand, og det bliver kun behandlet meget simpelt nu, før det er klar til forbrugerne. Men vi kan desværre se en udvikling i forbrug fx PFAS og mikroplast, og noget af det havner i grundvandet. Hvis vi ikke ændrer det, så bliver rent grundvand en meget knap ressource, siger Susan Münster, direktør for Danske Vandværker.

Det skal overvejes nøje, hvor de forskellige klimaløsninger bliver implementeret for at sikre, at landets areal bliver brugt så effektivt som muligt.

- Vi skal ikke skynde os i sådan en grad, at vi forhaster os. Et år fra eller til gør ikke en forskel i forhold til en ændirng af et område som kan stå i 500 år, siger Møller fra Creative Impact.

Fremtidens pladsmangel:Vindmøller i forurenede områder, solenergi på kommunale bygninger og får under solcelleparker

Fremtidens pladsmangel:
Vindmøller i forurenede områder, solenergi på kommunale bygninger og får under solcelleparker