GreenLab Summit 2023 er åbnet
GreenLabs CEO Christopher Sorensen kunne byde velkommen til en fyldt sal i KulturCenter Skive.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DOI.dk

GreenLab Summit 2023 er åbnet

250 fagfolk indenfor grøn energi er kommet for deltage i konferencen. Det drejer sig om samarbejde på tværs også blandt deltagerne.
8. NOV 2023 13.08

GreenLab CEO Christopher Sorensen er slet ikke i tvivl om, hvorfor 250 mennesker med ekspertise indenfor grøn energi har taget vejen til Skive.

- Hvor mange her har oplevet udfordringer ved den grønne omstilling og grøn teknologi?, spørger Christopher Sorensen, mens han selv rækker hånden op.

Hænderne ryger op blandt salens deltagere i KulturCenter Skive.

- Jeg er glad for, vi er så mange mennesker her, og folk er kommet så langt vej fra, siger Sorensen og viser sin humoristiske sans:

- Jeg ved godt, at I der kommer fra København, tror det er jer. Men vi skal meget længere væk. Vi har deltagere fra Californien og Minnesota.

Der er en god grund til at deltagere har taget den lange rejse - og det er alt det, der foregår i Greenlab Skive.

I, der er rejst så langt, ved nok ikke helt, hvad GreenLab er, og hvorfor det findes. GreenLab er her på grund af klimaet, siger Christopher Sorensen og vender til et eksempel fra sit eget liv:

- For få uger siden lå min båd her 2,5 meter fra vandet, siger han og viser to billeder af sin båd, der er næsten forsvundet i vandet, fordi havet har taget en stor del af kysten.

CEO’en har også en budskab til deltagerne, der skal være med til at bekæmpe klimaforandringerne.

- Vi skal have et holistisk syn på energi, og det kræver samarbejde. Det betyder, at vi alle her skal samarbejde her i dag for at lykkes med den opgave.

Green fuel

Her konkret er der også opgaver, der er bidende nødvendige.

- Hvor mange her køber green fuel, spørger Christopher Sorensen og kigger efter hænder i salen.

Men der er ikke en eneste hånd blandt deltagerne.

- Der skal skabes et marked for den green fuel, når vi alle her vil lave den, siger han, inden han vender sig mod, hvad der driver hans medarbejdere.

- Vi er 30 ambitiøse mennesker, der står op hver dag og er glade for at komme på arbejde klokken seks. Mange her har forladt gode jobs fx hos Vestas for at flytte helt her ud for at arbejde for Greenlab, slutter Christopher Sorensen.

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter