Historieskrivning: Energistyrelsen godkender nedlægning af Ravn-feltet
Genrefoto - der er ikke tale om Ravn-platformen.
Foto: Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix

Historieskrivning: Energistyrelsen godkender nedlægning af Ravn-feltet

Energistyrelsen har godkendt at Wintershall Nordzee B.V endeligt afvikler Ravnfeltets platform i den danske del af Nordsøen. Afviklingen af Ravn-feltet bliver den første fulde afvikling af et olie- og gasfelt i Danmark.
15. APR 2024 14.52

Mandag blev nogle af de indledende linjer skrevet til at stykke dansk olie- og gashistorie.

Energistyrelsen har således godkendt, at Wintershall Nordzee B.V indstiller indvindingen af olie og gas på Ravn-feltet, og dermed afkobler rørledninger og forsyningsledning samt endeligt afvikler og dermed fjerner feltets jacket og platform. Afviklingen af Ravn-feltet vil være den første fulde afvikling af et olie- og gasfelt i Danmark, oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Ravn-feltet er beliggende i den danske del af Nordsøen ca. 245 km fra den danske vestkyst i tilladelserne 5/06 og 2/16, og er primært et oliefelt. 

Ravn-feltet er udbygget med en ubemandet olieproduktionsplatform, der er forbundet til den tyske A6-A-platform med to rørledninger og en forsyningsledning. Produktionen fra Ravn-feltet er blevet håndteret og behandlet på A6-A-platformen.

Ravn-platformen og tilhørende installationer blev bygget i 2015, og Ravn-feltet har produceret i perioden mellem 2017 og 2020. Wintershall meddelte i december 2021, at de ønskede at indstille alle aktiviteter i Ravn-tilladelserne.

Aktiviteterne i forbindelse med afkobling af rørledninger og forsyningsledning og afvikling af jacket og platform planlægges at begynde i juni 2024 og forventes afsluttet inden udgangen af september 2024.

amp

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter